Den populære instruktør James Wan blev en stjerne, da han lavede den originale “Saw” tilbage i 2004. Han har sidenhen haft stor succes med gyserfilm som “Insidious” og “Nattens dæmoner”, men er nu tilsyneladende færdig med genren.

Se også: Første trailer til James Wans gyser “Insidious 2″.

Wan kan udtale, at han har fået nok af gysere efter næsten udelukkende at have instrueret den genre af film siden sin debut i 2000 med “Stygian”. Den eneste film fra Wan, der ikke er en decideret gyser, er thrilleren “Death Sentence” fra 2007, men det kommer nu til at ændre sig.

Insidious 2” bliver ifølge Wan selv hans sidste gyser, da det er tid til en forandring. Denne udtalelse kommer dog ikke helt ud af det blå, eftersom Wan noget overraskende tidligere på året blev udnævnt som instruktør af actionfilmen “Fast & Furious 7”.

“Insidious 2” indtager efter planen danske biografer 7. november.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (9)
Gravatar

#1 MOVIE1000 10 år siden

Så længe han ikke skal fortsætte med FF 8 og 9.
JEg glæder mig til at se FF 7, men vil rigtig gerne se noget andet fra hans side, er spændt på at se hans kommende projektet hvis han er færdig med gyser genren. Håber lidt på at han tager Thriller genren op igen da jeg synes at Death Sentence var fantastisk.
The earth is not a cold dead place, this is not a cold dead place.
Gravatar

#2 Lord Beef Jerky 10 år siden

Death Sentence er hans klart bedste film (faktisk hans eneste gode film), så det lyder som en klog beslutning, at droppe gysergenren. Jeg ser dog muligvis The Conjuring i aften. Anmeldelserne siger jo gode ting, og traileren er heller ikke helt gal. Det ville dog være ærgerligt, hvis han droppede genren, når han endelig fik lavet en god gyser... nu må vi jo bare vente og se.
"Avatar blev skrevet flere år før Pocahontas, og dermed (forhåbentlig indlysende) også før Irak krigen"
Gravatar

#3 The Insider 10 år siden

Øv øv øv... "The Conjuring" skulle angiveligt være fantastisk, jeg kunne meget godt lide den første "Saw", og jeg var ret vild med den første "Insidious", så jeg havde håbet, han ville blive ved med at raffinere sine evner inden for genren og måske endda også ellevere genren som helhed. Kan ikke undgå at tænke på "Sinister"-instruktøren Scott Dericksons ord, da jeg talte med ham i Norge...
War. War never changes.
Gravatar

#4 Lehrmann 10 år siden

Så "The Conjuring", da den havde premiere i Barcelona for 1-2 måneder siden.

Den har stemningen, tålmodigheden og dygtigheden til at blive en klassisker, men for mig manglede den et-eller-andet.

Tror dog generelt, at folk vil blive begejstrede for den her i Danmark, idet man hele tiden sidder med fornemmelsen af at se vores tids Excorsisten.
Gravatar

#5 bjarke 10 år siden

Ja, i kan godt glæde jer til The Conjuring aka Nattens dæmoner - en skam, hvis han helt dropper genren. Øv. Kunne også virkeligt godt lide Insidious og ser frem til to'eren.
Mit filmsite Filmskribenten.dk. Nyeste anmeldelser: Guardians of the Galaxy | Deliver Us From Evil: http://filmskribenten.dk
Gravatar

#6 Giraffen 10 år siden

Jeg kan godt lide den første "Saw" film og "Insidious", så jeg synes bestemt ikke han er uden evner. Glæder mig til "The Conjuring".
Gravatar

#7 Ispep 10 år siden

Jeg ser også meget frem til en forhåbentlig god gyser, The Conjuring. Jeg har nydt flere af hans film, dog uden at de var noget særligt, men altid underholdende.
Gravatar

#8 nitinkadk 10 år siden

Som Horror-fan må dette siges at være en rigtig trist nyhed... Men mon ikke han vender tilbage om nogle år?
Gravatar

#9 The-new-meister 10 år siden

#3 meget velsigende ord

Skriv ny kommentar: