De to komikere Vince Vaughn og Jason Bateman har tidligere begge medvirket i “Parterapi i Paradis”, “The Break-Up”, “DodgeBall” samt “Starsky & Hutch” og nu lader alt så til, at de to genforenes i komedien “The Insane Laws”, hvor de vil skulle spille bedste venner, hvis børn ender med at finde sammen.
Se også: Skjult racisme i britisk plakat til “Parterapi i Paradis”?
“The Insane Laws” skrives og instrueres af Jeremy Garelick, der også skrev “The Break-Up”. Filmen bliver hans debut som instruktør.
Endnu er hverken Bateman eller Vaughn officielt ombord, men begge er i tidlige forhandlinger omkring projektet. Vaughn har desuden længe været interesseret i at finde sammen med Garelick igen, som han har været venner med siden “The Break-Up”.