Den danske instruktør Carl Th. Dreyers “Jeanne d’Arcs lidelse og død” er på den netop overståede filmfestival i Toronto blevet kåret til alle tiders mest indflydelsesrige film. Det skriver DFI.dk.
Filmen kom ind som nummer 1 i afstemningen, der blev foretaget blandt festivalfolk og et udvalgt publikum.
Se også: Filmz Classics: Carl Th. Dreyer – Dansk films store geni.
På 2. pladsen finder man “Citizen Kane”, mens nogle af de andre film på listen inkluderer “Tokyo Story” (nr. 15), “Rumrejsen år 2001” (nr. 26), “Star Wars: Episode IV – Stjernekrigen” (nr. 30) og “Blade Runner” (nr. 58).
Også en anden dansk instruktørs film kom med på listen – Lars von Triers “Breaking the Waves”, der indtog 94. pladsen.
Da “Jeanne d’Arcs lidelse og død” havde repremiere i Cinemateket tidligere på året gav Filmz’ anmelder Søren Ildved filmen 6 stjerner og skrev bl.a.: ”Filmkunst bliver ganske enkelt ikke mere sublim.”
Læs hele Filmz’ anmeldelse af “Jeanne d’Arcs lidelse og død”.
#11 Skeloboy 13 år siden
#10 - ja, en definition ville være meget rart at få.
Hvis en af dem er [url= of Underdevelopment,[/url] så synes jeg bare, du skal få den købt ASAP :)...den ligger nr. 186 på min TOP250...
Amazon
#12 Riqon 13 år siden
Toy Story!! No, wait ...
#13 filmz-loke76 13 år siden
#14 BN 13 år siden
Selvom jeg ikke ligefrem vil kalde den en "en skod film", må jeg indrømme, at mens alt det tekniske ved filmen nok er imponerende (skuespillet, make-up'en, cinematografien, klipningen og musikken er af allerhøjeste kvalitet), så fejler filmen på et for mig altafgørende punkt, nemlig med sin historie. Den er simpelthen ikke interessant eller fængende nok.
Filmen engagerer eller rører mig kun momentvis, og det er der to grunde til:
(1) Hovedpersonen Charles Foster Kane er en selvisk, kynisk og beregnende herre, og de andre personer er heller ikke specielt sympatiske. Og (2) den meget brudstykke-agtige fortællestil og det køligt observerende kamera, der oftest giver os distanceskabende totalbilleder, gør, at man ikke opnår nogen følelsesmæssig kontakt med eller egentlig interesse for personerne. Der er tilløb til det i den del af historien der omhandler Kane's sidste ægteskab, fordi dette er det eneste sted hvor filmen tager sig tid til at gå en smule i dybden, men det bliver desværre ved tilløbet; i sidste ende forbliver historien om dette ægteskab også alt for fragmentarisk og overfladisk.
Filmens største problem er kort og godt, at den ikke formår at få mig til at føle den tragedie og de nederlag, der er forbundet med Kanes skæbne.
3½-4/6 herfra
#15 dix3n 13 år siden