Jessica Alba var tæt på at stoppe som skuespiller efter “Fantastic Four: Rise of the Silver Surfer”, da filmens instruktør Tim Story gik særdeles hårdt til skuespillerinden.
Læs også Filmz-artiklen: Totalt usexet – når filmpar stinker.
Alba fortæller: ”Jeg ville stoppe som skuespiller. Jeg hadede det. Jeg hadede det virkelig. Jeg kan huske, da jeg døde i ‘Silver Surfer’. Instruktøren sagde ‘Det ser for ægte ud. Det ser for smertefuldt ud. Kan du være smukkere, mens du græder? Græd smukt, Jessica…'”
Alba fortæller, at det fik hende til at overveje, om hun var god nok. ”Er mine instinkter og følelser ikke gode nok? Så jeg sagde ‘Fuck det. Jeg er ligeglad med denne branche.'”
Da hun blev mor til datteren Honor i 2008 genfandt hun dog sin selvtillid og besluttede sig for at vende tilbage til Hollywood.
Jessica Alba kunne senest ses i biograferne i den kontroversielle “The Killer Inside Me” og er næste gang aktuel i “Machete”, der kan ses i biograferne herhjemme 9. december.
Se også: Jessica Alba optræder nøgen i “Machete” – men kun digitalt.
#51 Arnold 14 år siden
Du skrev: "De kan rigtig god lide ham ergo han er en god instruktør"
Men nej, det er nok mig, der ikke forstår...
Vh. Arnold
#52 Muldgraver 14 år siden
Et hint til udvikling af dine kommunikationsrammer kan være at implicere de mekanismer du bruger i dagligtalen, hvor slet grammatik og halve forståelser ofte imødekommes, måske som et kompromis, fordi man ønsker forståelsen snarere end kværuleriet.
Ovenstående er naturligvis blot en fordom, da jeg jo ikke er sikker på du faktisk forståelsesimødekommer mennesker som ikke taler i samme system som du.
#53 Arnold 14 år siden
Vh. Arnold
#54 Fynboen 14 år siden
Skuespillere kan ikke "bare" sige op... de har en kontrakt, og den skal opfyldes, hvis de ikke vil sagsøges af filmselskabet. Men det kan sagtens være de ikke har lyst til at lave en ny film med den instruktør senere, hvilket instruktøren nok også er tilfreds med, hvis de ikke gør som han ønsker, og dermed "ødelægger" hans/hendes vision for filmen.
#55 Nicki52 14 år siden
Nu ved jeg hvad du mener. Jeg mente ikke han var rent professonelt en god instruktør hvis alle kan lide ham.
#56 filmz-Myrepip 14 år siden
#57 Muldgraver 14 år siden
Jeg vil meget gerne uddybe og har et halvt svar parat, men jeg får desværre ikke tid til at skrive færdig før på torsdag, så jeg vil bede dig have lidt mere tålmodighed med mig.
#58 sluppermand 14 år siden
#59 Muldgraver 14 år siden
Jeg kan forsøge. Jeg har ikke haft overvældende med lingvistik på danskstudiet, så jeg må beklage hvis jeg kommer til at gentage for meget som du allerede skulle vide:
Sprog er system af tegn vi individuelt lagrer med betydning. Der er naturligvis et vist pres om fra det vedtagne samfunds side om en vis overensstemmelse mellem dettes system og individets, sådan at der kan være så bred en kommunikation som muligt og vi ikke render ind i for mange misforståelser. Hvordan vi tilegner os samfundets eller andre individers sprog, hvad vi lagrer i tegnene er ikke desto mindre meget forskelligt og det kan der være mange grunde til, men sikkert er det i hvert fald, at vi alle taler mere eller mindre forskellige sprog fordi de enkelte sprogdele får forskellige nuancer. Nogle har brug for et større ordforråd for at kunne lave de skel de har brug for, mens andre klarer sig glimrende med at fylde en masse betydninger i samme tegn.
Hvorfor vi i vores daglige omgang med hinandens sprog, ofte er nødt til at gå på kompromis med vores eget system, fordi vi ellers ville gå glip af en masse kommunikation vi faktisk godt forstår, fordi vores sproglige associationsniveau er langt mere omfattende end det vi faktisk får manifesteret i lyd eller billede eller .
Man kan selvfølgelig være emsig og fordi man selv er i ganske fin overensstemmelse med retstavingen kræve omgivelsernes mindst tilsvarende overensstemmelse, men en sådan emsighed er egentlig urealistisk og bryder med sprogets egne regler, fordi sprog nu engang er så krumspringeligt anarkistisk en størrelse.
Angående mit indlæg, blev jeg vel bare en smule glødende over din sproglige regelstrenghed overfor Nicki, som vel, sagt i al respekt, er notorisk kendt for at have et noget anstrengt forhold til tungekontrol (eller hvad man nu vil indramme tendensen med, nu vi er i et skriftligt udtryk). Jeg forstod nemlig fint hvad han mente (omend jeg vel ikke kan være helt sikker...) og forfaldt nok et øjeblik til at tro at du blot ville være trodsig og udnytte din akademiske position, fremfor at imødekomme Nickis noget simple udtryksform og holdning (nok engang sagt i al respekt). Det var naturligvis ikke helt rimeligt af mig at antage og jeg vil faktisk gerne beklage min emsighed overfor dig. Jeg plejer ellers heller ikke blande mig i den slags skærmydsler, jeg må vel have været i et sentimentalt lune... uanset, jeg beklager.
(i øvrigt, klandr mig endelig hvis mine udredninger af sproget er for mangelfuldt eller du synes jeg tager aldeles fejl)
#60 Arnold 14 år siden
Du skal ikke beklage noget, jeg opfattede eller opfatter ikke dit indlæg som emsigt. Jeg er kun glad for kritik og debat.
Jeg er enig i din udredning af sprogets anarkistiske status. Men jeg har tre bemærkninger
i) Jeg er ny på denne side, og jeg kender ikke det store til ret mange brugere. Heller ikke Nicki52.
ii) Jeg ved ikke, om jeg har en "akademisk position" (jeg er studerende), og hvis jeg har, så er det i hvert fald ikke en, jeg udnytter, snarere benytter jeg den, og det ser jeg ikke som noget dårligt. Tværtimod da. Det er kun givende at kunne lære at hinaden.
iii) Jeg er nogenlunde enig i din sproganalyse. Det er dog ikke et område, jeg ved det store om - i hvert fald ud fra den vinkel, du fremlægger. Men det er ikke Nicki52's sprog, jeg angriber, det er hans underliggende logik - som selvfølgelig fremlægges sprogligt - og den formelle logik er objektiv. Hvad vi "lagrer" i tegnene er ganske vist, som du skriver, subjektivt, men den formelle struktur for et gyldigt argument er ikke. Denne følger faste, objektive rammer og kan deduktivt efterprøves. Og i den forbindelse vil jeg altså hævde min ret til at holde folk fast i det, de rent faktisk skriver. Særligt når de modsiger sig selv. Rationel debat forudsætter en hvis logisk konsekvens. Eller i hvert fald en bevidsthed om, at logikken brydes - det kan jo også være et kunstnerisk mål? Men det er vist et sidespor.
Men tak for et godt indlæg, og her på faldrebet vil jeg da også give dig ret i, at jeg nok var en smule pedantisk over for Nicki52, men stadigvæk: der må også være krav til en argumentation.
Vh. Arnold