80-årige Jessica Walter sov stille ind den 24. marts.

Igennem sine over 60 år lange karriere nåede Walter at sætte sine spor i film- og serieindustrien, hvor hun blandt andet spillede Evelyn i Clint Eastwoods debutfilm “Mørkets melodi”.

I senere år har Walter dog været kendt for sin ikoniske rolle som Lucille Bluth i den fantastiske sitcom om den dysfunktionelle Bluth-familie, “Arrested Development”.

Derudover har hun siden 2009 været den let genkendelige stemme bag Mallory Archer i FX’ animerede agent-sitcom “Archer”.

Selvom hendes moderkarakterer i de to serier begge bærer klare kyniske og alkoholiske træk, har Walter igennem disse roller formået at skabe smil på læberne og latterudbrud hos seerne igennem flere årtier.

Den Golden Globe-nominerede og Emmy-vindende skuespillerinde efterlader sig datteren Brooke Bowman.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: