Jim Carreys nye filmprojekt “I Love You Phillip Morris”, hvori den populære komiker spiller overfor Ewan McGregor, har ikke kunnet finde en amerikansk biografdistributør og vil derfor sandsynligvis udkomme direkte på dvd. Grunden hertil: Filmen har alt for stort homoseksuelt indhold.
I komedien, som er baseret på en rigtig historie, spiller Carrey den gifte familiefar Steven Russell, som begiver sig på den forkerte side af loven og havner i fængselssystemet i Texas. Her forelsker han sig i sin cellekammerat, Phillip Morris (McGregor) – en forelskelse, der fører ham til fire flugtforsøg for at blive genforenet med sin nyfundne kærlighed.
Den $13 mio. budgetterede independent-film, som blev fremvist ved Sundance Film Festival tidligere på året, har fået blandede modtagelser, hvor bl.a. Variety har kommenteret, at filmen formentlig vil give nogle af de mange fans af Carreys mainstreamfilm et hjertestop – på grund af de ret fysiske scener mellem Steven og Phillip samt en yderst spektakulær sexscene.
Lewis Tice, formanden for publicity og marketing hos distributørerne TLA Releasing, forklarer, at de homoseksuelle sexscener, der skildres i filmen, formentlig har skræmt mulige distributionsselskaber væk.
”Skildringen af den seksuelle aktivitet var langt mere udpenslet end noget, jeg før har set i en mainstreamfilm med en mainstream berømthed,” udtaler han. ”Der forekommer en udpenslet sexscene i de første 10 minutter, som jeg var overrasket over at se. Film om lesbiske, bøsser, biseksuelle og transvestitter ses stadig mere som en specifik undergrundsgenre.”
Trods de tilsyneladende afskræmte biografdistributører i USA er der ingen forlydender om, hvorvidt filmen ikke vil blive vist i europæiske biografer. Der foreligger dog endnu ingen dansk premieredato. Billeder fra komediedramaet kan ses ved at klikke i filmens galleri under nyhedsbilledet.
#41 tranberg 15 år siden
Spørgsmålet lyder stadig; hvad karakteriserer majoritetsbefolkningen i USA.
Ps.
Ingen har snakket om deres personlighed; deres intelligens eller gæstfrihed.
#42 Highland Park 15 år siden
Men jeg synes, at du netop glemmer at tage højde for forskellen. Det amerikanske samfund er, trods den tunge puritanske arv, skam også præget af stor mangfoldighed, forskellighed - det gælder såvel politiske holdninger, religiøse tilhørsforhold og seksuelle præferencer.
Desuden findes der, som alle andre steder, forskellige måder at være religiøs såvel som konservativ på. Du søger en forenklet fremstilling, som jeg ganske enkelt ikke tror er mulig.
#43 BN 15 år siden
Svaret: At de taler engelsk.
;-)
#44 tranberg 15 år siden
Haha...
Ja, lad os lade den ligge dér:)
#45 filmz-Bruce 15 år siden