Jim Carreys nye filmprojekt “I Love You Phillip Morris”, hvori den populære komiker spiller overfor Ewan McGregor, har ikke kunnet finde en amerikansk biografdistributør og vil derfor sandsynligvis udkomme direkte på dvd. Grunden hertil: Filmen har alt for stort homoseksuelt indhold.
I komedien, som er baseret på en rigtig historie, spiller Carrey den gifte familiefar Steven Russell, som begiver sig på den forkerte side af loven og havner i fængselssystemet i Texas. Her forelsker han sig i sin cellekammerat, Phillip Morris (McGregor) – en forelskelse, der fører ham til fire flugtforsøg for at blive genforenet med sin nyfundne kærlighed.
Den $13 mio. budgetterede independent-film, som blev fremvist ved Sundance Film Festival tidligere på året, har fået blandede modtagelser, hvor bl.a. Variety har kommenteret, at filmen formentlig vil give nogle af de mange fans af Carreys mainstreamfilm et hjertestop – på grund af de ret fysiske scener mellem Steven og Phillip samt en yderst spektakulær sexscene.
Lewis Tice, formanden for publicity og marketing hos distributørerne TLA Releasing, forklarer, at de homoseksuelle sexscener, der skildres i filmen, formentlig har skræmt mulige distributionsselskaber væk.
”Skildringen af den seksuelle aktivitet var langt mere udpenslet end noget, jeg før har set i en mainstreamfilm med en mainstream berømthed,” udtaler han. ”Der forekommer en udpenslet sexscene i de første 10 minutter, som jeg var overrasket over at se. Film om lesbiske, bøsser, biseksuelle og transvestitter ses stadig mere som en specifik undergrundsgenre.”
Trods de tilsyneladende afskræmte biografdistributører i USA er der ingen forlydender om, hvorvidt filmen ikke vil blive vist i europæiske biografer. Der foreligger dog endnu ingen dansk premieredato. Billeder fra komediedramaet kan ses ved at klikke i filmens galleri under nyhedsbilledet.
#31 myshkin 15 år siden
Vi bliver ikke enige, tranberg. Om ikari (ikke filmz som sådan) som har skrevet titlen "Jim Carreys "I Love You Phillip Morris" er for homoseksuel til USA" såvel som nyhedsindlæget, som både du og jeg har kommenteret på, at det siger dette, ændrer ikke på noget som helst. Det er en overskrift som jeg ærlig talt selv kunne have skrevet. Den er ment til at fænge og ikke analyserer, efter min mening. Desuden kunne USA i titlen jo gå på distributørene.. det synes jeg indlæget lægger op til..
Du har ikke sagt noget om ekstremisme. Det er jeg klar over og du må undskylde, hvis det lød som om jeg citerede dig for at have sagt det. Det var ikke meningen. Meningen var at jeg synes det er en ekstrem tolkning af et nyhedsindlæg du kom med. Du siger også at du heller ikke har "kritiseret Amerika". Det synes jeg dog er tilfældet. Med mindre du selv mener det er i positive vendinger, at du beskriver Amerika/amerikanere, så synes jeg sagtens man kan tale om kritik. Der er oven i købet også tale om en generalisering ud fra, og det er min påstand, et nyhedsindlæg om amerikanske distributørers valg. Er det ikke kritik?
Jeg mener absolut ikke at du kan sige noget som helst om hvad der ligger til grund for afvisningen i det du mangler mere information, og hvad mere er, ud fra afvisningen, selv om den skulle bunde i en form for anti-homoseksualitets politik og i distributørenes egen frygt for deres medborgeres reaktion, om dette så er en rigtigt tydning af market.
Agree to disagree, eller?
- internet anonymous
#32 tranberg 15 år siden
Det gør ikke noget med ekstremisme-bemærkningen; ville bare ikke have lagt de ord i munden:)
Om det er en kritik af Amerika eller ej er vel helt op til hvordan hver enkel person opfatter dét at være konsvervativ og religiøs. Jeg er sikker på, at der er mange amerikanere der vil kalde dem selv dette med stolthed. Det er ingen kritik, det er en konstatering.
Ja, vi bliver aldrig enige - let's disagree :)
#30
Forstår du ikke hvad jeg siger eller vil du bare misforstå?
Jeg baserer ikke mine påstande om USA på distributørerne valg, jeg baserer distributørernes valg på mine påstande om USA.
Jeg antager ikke at distributørernes holdninger er den generelle holdning i USA, dog påstår jeg, at den holdning som er generel i USA er dét som distributørerne har taget højde for i deres valg.
Og nej, selvfølgelig kan jeg ikke vide hvad det reelle valg er baseret på - hele denne diskussion startede med, at jeg gav et gæt på hvad de kunne være.
Du kunne gøre det samme, i stedet for blot at afvise alt jeg siger;)
#33 Highland Park 15 år siden
jeg har ikke talt om, at distributørerne ifølge dig skulle have truffet det "sande valg".
Men du kan ikke benægte, at du tillægger den amerikanske befolkning de samme værdier og holdninger, som artiklen påstår, at distributørerne tillægger dem.
#30: Jeg forstår skam udmærket, hvad du mener.
Og det er, i begge tilfælde, fuldstændig det samme resultat, du når frem til, uanset hvordan du vender og drejer det.
Konklusionen er den samme, hvad enten du begrunder den med distributørernes holdning eller den amerikanske befolknings.
#34 tranberg 15 år siden
Jeg tillægger majoriteten i USA en holdning, som jeg har argumenteret for. Og baseret på den mener jeg, at distributørerne har truffet deres valg.
Jamen dit argument er jo overvældende.
Hvorfor er det det sammen, Highland Park?
Kan du... uddybe?
#35 filmz-Bruce 15 år siden
Iøvrigt er det muligt at have lavet bøger om USA og amerikanerne efter masser af år i landet og stadig skilte med sin uvidenhed omkring dette folk, ved fordomme og generaliseringer. Det er blot at se på en mand som som Jacob Holdt, som forbliver en af de største underholdningsgiganter i læserbrevsindustrien.
#36 Highland Park 15 år siden
Det er som sagt det samme resultat, du når frem til, nemlig at distributørerne har truffet et valg på baggrund af en holdning, som stemmer overens med den generelle befolknings.
Genlæs for eksempel dette indlæg:
Du generaliserer på det groveste og tager som sagt nyhedsartiklens påstande for pålydende.
#37 tranberg 15 år siden
Men lad mig så høre, Highland Park. Hvilken gruppe mener du så majoriteten i USA hører ind under, hvis du ikke tror de er konservative og religiøse?
#38 Highland Park 15 år siden
#37: Jeg har ikke sagt, at jeg ikke tror, at majoriteten er konservativ og religiøs. Jeg har derimod gjort det klart, at jeg ikke kan acceptere grove generaliseringer, hvor væsentlige nuancer og forskelle ignoreres og kritisk analyse viger til fordel for firkantede betragtninger.
#39 tranberg 15 år siden
Men hvis du ikke er uenig med min analyse af majoriteten af den amerikanske befolkning og USA som samfund, hvilke vigtige nuancer har jeg så udeladt til fordel for mine firkantede betragninger?
#40 filmz-Bruce 15 år siden
Derfor ser man ved valg, at det er MEGET svært at rykke ved stemmemønstre i de forskellige områder, indenfor en stat. Selv om en mand som Obama BURDE have trampet McCain ned ovenpå dennes katastrofale kampagne, var der ikke procentvis stor forskel.
De liberale og demokraterne findes mest ved øst- og vestkysten. Tager man til Seattle, så ser man ihvertfald ikke bibelbælte amerikanere, men en art liberale europæere. Iøvrigt har jeg mødt særdeles troende og konservative bibelbælte amerikanere fra Arkansas, som er gæstfrie, humoristiske, intelligente og udadvendte. Amerikanerne kan ikke tegnes sort og hvidt.