Et nyt “Hellboy”-reboot er som bekendt på vej. Med ny instruktør, ny Hellboy og nu også en ny Broom – Ian McShane overtager rollen som Hellboys adoptivfar, Professor Broom.

Se også: Første “Hellboy”-plakat varmer op til “Rise of The Blood Queen” i 2018

Det er The Hollywood Reporter, der skriver, at den rapkæftede McShane – kendt fra “Deadwood” og “John Wick” – er blevet castet til Neil Marshalls “Hellboy: Rise of the Blood Queen” med R-rating.

Særligt i “Deadwood” var Ian McShane kendt for sin grove sprogbrug, hvilket han altså får rig mulighed for at udfolde, da “Hellboy”-franchisen nu altså sigter mod en R-rating.

I Guillermo del Toros to “Hellboy”-film spillede John Hurt rollen som Trevor Broom, men han gik bort tidligere på året.

“Hellboy: Rise of the Blood Queen” får premiere i 2018.

Følg Filmz på Facebook.

Vis kommentarer (1)
Gravatar

#1 kblood 9 måneder siden

Også værd at nævne at han er med i American Gods som en af de ledende roller.

Pillars of the Earth var han også med i.

Skriv ny kommentar: