CinemaBlend kan rapportere, at ikke blot vil Heath Ledger vende tilbage som Jokeren i den uundgåelige tredje “Batman”-film, der følger op på “The Dark Knight”, men en anden berømt figur fra tegneserien vil muligvis også have en optræden i efterfølgeren.

Som det tidligere er blevet slået fast af filmskaberne, vil Two-Face fungere som hovedskurken i det tredje filmeventyr om den maskerede hævner, mens Harvey Dents (Aaron Eckhart) forvandling til den skizofrene skurk ser ud til at komme til at udspille sig henimod slutningen af “The Dark Knight.”

Det forlyder, at i modsætning til mangt en Bat-skurk før ham, vil Jokeren overleve begivenhederne i “The Dark Knight” og have en optræden i den tredje film – ligesom forlydenerne om, at Cillian Murphy igen vil kunne opleves som Scarecrow fra “Batman Begins” i en mindre optræden i “The Dark Knight”.

Dette passer fint med manuskriptforfatteren David Goyers tidligere udtalelser om planerne for de kommende “Batman”-film, da han tilbage i 2005 kunne fortælle: ”I den næste film får Batman hjælp af politiassistent Gordon og Harvey Dent til at fælde Jokeren… Men ikke dræbe ham, hvilket var en fejl, de begik med den første film [fra 1989].” Og eftersom Jokeren netop betragtes som Batmans absolutte ærkefjende, vil fans (og filmselskabet) formentlig foretrække flere tilbagevendende sammenstød mellem den kappeklædte hævner og den psykopatiske klovneprins.

Foruden Two-Face og gæsteoptræden af Jokeren bliver der også givet indikationer på, at Catwoman muligvis vil dukke op i den tredje film. Selvom manuskriptet til den næste film i rækken ikke er skrevet, kan en kilde fra filmselskabet afsløre, hvilke planer der for tiden er i støbeskeen til den tredje film, som Jonah Nolan angiveligt allerede har lavet noget indledende arbejde til: ”Den kunne også inkludere en vis kattekvinde,” udtaler kilden.



Vis kommentarer (41)
Gravatar

#21 filmz-Kragmose 17 år siden

Godt de lader ham overleve og ikke laver en Spidey 3..
Glæder mig ubeskriveligt meget :P
Gravatar

#22 filmz-Is 17 år siden

20#
Ja selvfølgelig.. Det var også kun det eneste positive med Catwoman, at Halle Barry var sexet, men ellers var filmen ELENDIG..
Gravatar

#23 Petrescu 17 år siden

Jeg tvivler stærkt på at Nolan ønsker at tilknytte Berry da hans film er præget af at ikke have nogen kobling til tidligere film i universet omkring Batman.

Og hvis Catwoman skulle blive aktuel, så håber jeg at han er lige så konsekvent med det valg som de andre valg (minus TomKat) i Batman Begins og finder en der faktisk kan spille skuespil.
- hun må for min skyld også godt kunne bære det stramme outfit ;)
Gravatar

#24 chuck 17 år siden

Jeg ville gerne have haft en spoilermarkering omkring det med, at Jokeren kommer med i næste film, men det er måske kun mig, der ikke har læst The Dark Knight?
How far does a girl have to go to untangle her tingle? Deep Throat (1972)
Gravatar

#25 squee 17 år siden

KATIE HOLMES!!!...




Nårh nej... vent lidt...
www.myspace.com/maskine
Gravatar

#26 Spanner 17 år siden

#15 det var ment i spøg :)
"You fuhl no man can kil me die no ay not man" - Erlingur666
"Do not talk to me about pork when we have a crisis on my hands!!" - Producerem
Gravatar

#27 chandler75 17 år siden

# 24 Den tror jeg ikke, der er nogen, der har læst... Tænker du på manuskriptet? Der findes jo ikke en tegneserie...

Indtil videre er der jo også kun tale om forlydender (nyheden er kategoriseret under 'Rygter'), så det hele skal nok tages med et gran salt.
"Some people have bad taste and others have taste more like mine." - Roger Ebert
Gravatar

#28 Patriarch 17 år siden

Mit gæt bliver Rachel McAdams da hun var på tale til Katie Holmes' rolle i The Dark Knight. Så skulle det ikke undre mig at de vender tilbage til hende.
“Extraordinary claims require extraordinary evidence.”
Gravatar

#29 filmz-ImOOnI 17 år siden

Der er noget som ikke stemmer. catwomen kom først i den gamle film fra 1992 (Batman Returns). så kan hun jo ikke komme i Dark night? de nye foregår jo før de andre eller har jeg misset noget.
Gravatar

#30 elwood 17 år siden

Batman begins er en såkaldt reboot, den har intet med Burton og de andres film og gøre.
J. J: "This is one of my Favorite shots."
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"

Skriv ny kommentar: