CinemaBlend kan rapportere, at ikke blot vil Heath Ledger vende tilbage som Jokeren i den uundgåelige tredje “Batman”-film, der følger op på “The Dark Knight”, men en anden berømt figur fra tegneserien vil muligvis også have en optræden i efterfølgeren.

Som det tidligere er blevet slået fast af filmskaberne, vil Two-Face fungere som hovedskurken i det tredje filmeventyr om den maskerede hævner, mens Harvey Dents (Aaron Eckhart) forvandling til den skizofrene skurk ser ud til at komme til at udspille sig henimod slutningen af “The Dark Knight.”

Det forlyder, at i modsætning til mangt en Bat-skurk før ham, vil Jokeren overleve begivenhederne i “The Dark Knight” og have en optræden i den tredje film – ligesom forlydenerne om, at Cillian Murphy igen vil kunne opleves som Scarecrow fra “Batman Begins” i en mindre optræden i “The Dark Knight”.

Dette passer fint med manuskriptforfatteren David Goyers tidligere udtalelser om planerne for de kommende “Batman”-film, da han tilbage i 2005 kunne fortælle: ”I den næste film får Batman hjælp af politiassistent Gordon og Harvey Dent til at fælde Jokeren… Men ikke dræbe ham, hvilket var en fejl, de begik med den første film [fra 1989].” Og eftersom Jokeren netop betragtes som Batmans absolutte ærkefjende, vil fans (og filmselskabet) formentlig foretrække flere tilbagevendende sammenstød mellem den kappeklædte hævner og den psykopatiske klovneprins.

Foruden Two-Face og gæsteoptræden af Jokeren bliver der også givet indikationer på, at Catwoman muligvis vil dukke op i den tredje film. Selvom manuskriptet til den næste film i rækken ikke er skrevet, kan en kilde fra filmselskabet afsløre, hvilke planer der for tiden er i støbeskeen til den tredje film, som Jonah Nolan angiveligt allerede har lavet noget indledende arbejde til: ”Den kunne også inkludere en vis kattekvinde,” udtaler kilden.



Vis kommentarer (41)
Gravatar

#1 boehlahz 17 år siden

Ja tak, mine øjne venter med lyst på Cat Womans smækre self.
Gravatar

#2 vapor 17 år siden

Det lyder alt sammen rigtig godt!
Jeg glæder mig som et barn til Jul!
Gravatar

#3 filmz-02x31 17 år siden

Hvem stemmer på Halle Berry?
Gravatar

#4 mar16 17 år siden

oh no. ik igen. det blir svært at få en kælling der render rundt og leger kat til at være seriøs
Gravatar

#5 HonoDelLoce 17 år siden

Mere end en mand der render rundt og leger flagermus?

EDIT: Hvilket jeg vil mene var rigeligt nemt at tage seriøst i BB :)
Jeg har intet problem med ikke at have ret. Det er kun, hvis nogen påpeger det, jeg bliver stædig!
Gravatar

#6 elwood 17 år siden

Harley Quinn : You don't kill Mr. J, You lock him up in Arkham, So I can come see My Pudding.

J. J: "This is one of my Favorite shots."
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
Gravatar

#7 duuk74 17 år siden

Øv det var da lidt af en spoiler nyhed.
100.000 lemmings can't be wrong
Gravatar

#8 El vez 17 år siden

Goldie Hawn!!1
"I wonder if a little rum could get this back on its feet."
Gravatar

#9 Benway 17 år siden

#8 LOL
"Here I was born, and there I died. It was only a moment for you; you took no notice."
Gravatar

#10 mar16 17 år siden

5#
nu er det jo ikke unormalt at have frygt for flagermuse. at have frygt for det der i hverdagen betragtes som et husdyr, må næsten være komisk. og det har ikke lykkedes hende endnu på det store lærred at fremstå realistisk. batmans skabelse i BB er det mest menneskelige jeg har set i en film om kappeklædte mænd der render rundt med deres underbukser ude på bukserne og redder verden.

Skriv ny kommentar: