CinemaBlend kan rapportere, at ikke blot vil Heath Ledger vende tilbage som Jokeren i den uundgåelige tredje “Batman”-film, der følger op på “The Dark Knight”, men en anden berømt figur fra tegneserien vil muligvis også have en optræden i efterfølgeren.
Som det tidligere er blevet slået fast af filmskaberne, vil Two-Face fungere som hovedskurken i det tredje filmeventyr om den maskerede hævner, mens Harvey Dents (Aaron Eckhart) forvandling til den skizofrene skurk ser ud til at komme til at udspille sig henimod slutningen af “The Dark Knight.”
Det forlyder, at i modsætning til mangt en Bat-skurk før ham, vil Jokeren overleve begivenhederne i “The Dark Knight” og have en optræden i den tredje film – ligesom forlydenerne om, at Cillian Murphy igen vil kunne opleves som Scarecrow fra “Batman Begins” i en mindre optræden i “The Dark Knight”.
Dette passer fint med manuskriptforfatteren David Goyers tidligere udtalelser om planerne for de kommende “Batman”-film, da han tilbage i 2005 kunne fortælle: ”I den næste film får Batman hjælp af politiassistent Gordon og Harvey Dent til at fælde Jokeren… Men ikke dræbe ham, hvilket var en fejl, de begik med den første film [fra 1989].” Og eftersom Jokeren netop betragtes som Batmans absolutte ærkefjende, vil fans (og filmselskabet) formentlig foretrække flere tilbagevendende sammenstød mellem den kappeklædte hævner og den psykopatiske klovneprins.
Foruden Two-Face og gæsteoptræden af Jokeren bliver der også givet indikationer på, at Catwoman muligvis vil dukke op i den tredje film. Selvom manuskriptet til den næste film i rækken ikke er skrevet, kan en kilde fra filmselskabet afsløre, hvilke planer der for tiden er i støbeskeen til den tredje film, som Jonah Nolan angiveligt allerede har lavet noget indledende arbejde til: ”Den kunne også inkludere en vis kattekvinde,” udtaler kilden.
#11 filmz-Kadann 17 år siden
Og hvad skulle forhindre Catwomans historie i at blive lige så menneskelig? :)
#12 mar16 17 år siden
nu må vi jo vente og se. kan man virklig gøre en klovn mere uhyggelig end i forvejen, så har han talent, men det lyder lidt farligt at tage et råddent æg som catwoman der aldrig har været en troværdig figur på lærredet. det spændende ved bb var at langt ude skurke som scarecrow fremstod troværdige i al sin forstand. catwoman virkede i burtons anden batman-film, men hendes skabelse var meget "burtonsk". det blir lidt af en udfordring...:(
#13 Spanner 17 år siden
"Do not talk to me about pork when we have a crisis on my hands!!" - Producerem
#14 El vez 17 år siden
#15 mrghostface 17 år siden
#16 filmz-Kadann 17 år siden
Catwomans skabelse er nu langtfra så dramatisk i tegneserierne, så der er såmænd ikke den store udfordring i det.
#17 Horrormaster 17 år siden
#18 Alex 17 år siden
Var bange for at de netop ville dræbe Jokeren. Jeg mener nemlig at eftersom Jokeren er Batmans nemisis nr. 1 burde han optrædei mere end en film, og det ser ud til at mit ønske er blevet opfyldt. Og hvis der også kom en Superman vs Batman burde Jokeren også optræde en vigtig rolle der (ikke fordi jeg brænder efter at der bliver lavet sådan en film, men alligevel).
#19 filmz-Is 17 år siden
#20 Pytter 17 år siden
Nemlig! Ellers har hun ikke noget ;)