Martin Scorseses næste film bliver en biopic om bandet Grateful Dead, og han har castet Jonah Hill i den ledende rolle, rapporterer Deadline.

Hill og Scorsese genforenes for første gang siden deres arbejde på 2013-filmen “The Wolf of Wall Street”.

Denne gang får Hill muligheden for at spille Jerry Garcia, forsangeren i Grateful Dead, der gik bort som konsekvens af et hjerteanfald i 1995.

Apple har fået rettighederne til filmen, som vi stadig ikke kender noget officielt plot til. Det er dog klart, at filmen vil følge bandet, der var aktivt fra 1965 til Garcias død.

Filmen skrives af det succesfulde forfattermakkerpar Scott Alexander og Larry Karaszewski, der har stået bag Tim Burtons “Ed Wood”.

Det er ikke det første Grateful Dead-projekt, som Scorsese har arbejdet på. Han agerede nemlig producer på dokumentaren om bandet, “Long Strange Trip”, der fik premiere i 2017.

Scorseses næste projekt, “Killers of the Flower Moon”, der har både Leonardo DiCaprio og Robert De Niro på rollelisten, har afsluttet optagelserne, så nu venter vi spændt på en premieredato.

Du kan se det første billede til “Killers of the Flower Moon” her.

Hills næste projekt, Adam McKay-filmen “Don’t Look Up”, er lige rundt om hjørnet og får premiere den 24. december på Netflix.



Vis kommentarer (1)
Gravatar

#1 GoyleFromTheFitnessClub 2 år siden

Håber fandme manden får en ordentlig løn sammenlignet med wolf of wall street.
We were somewhere around Barstow on the edge of the desert when the drugs began to take hold

Skriv ny kommentar: