Det er efterhånden otte år siden, at Joss Whedons debutfilm, “Serenity”, fik biografpremiere. Filmen var en direkte fortsættelse til sci-fi-serien “Firefly”, som kun fik én sæson på flimmerkassen, før den blev aflivet, men som alligevel tilegnede sig så stor en fanskare, at Whedon fik lov til at lave “Serenity” for 39 mio. dollars. Filmen blev dog et flop, så en fortsættelse kom desværre aldrig på tale.
Se også: Lang trailer til tv-serien “Agents of S.H.I.E.L.D.”.
Men nu har tegneserieselskabet Dark Horse afsløret, at de snart udgiver en ny stribe tegneserier, der fortsætter, hvor “Serenity” slap. Dark Horse har ikke afsløret noget konkret om plottet i de kommende hæfter, men de opfordrer dog folk til at holde øje med selskabets officielle Twitter-profil og Facebook-side, hvor de løbende vil levere opdateringer om “Firefly”-tegneserierne.
“Firefly” og “Serenity” foregår omtrent 500 år ude i fremtiden, hvor vi følger en gruppe rumpirater om bord på rumskibet Serenity, der forsøger at tjene penge til føden, mens de jages af den diktatoriske regeringsmagt. Nathan Fillion spillede hovedrollen som skibets kaptajn, den flamboyante Mal.
#1 moulder666 11 år siden
#2 Slettet Bruger [991771247] 11 år siden
#3 Slettet Bruger [991771247] 11 år siden
Jeg tror, at det kan koges ned til, at de fleste af skuespillerne har fast arbejde andre steder og har god succes med det. Skal man lave en ny serie, går det udover "Castle", "Suits", "Homeland", der alle er ret succesfulde, så vidt jeg ved og sikkert giver en god løn til tre af de større figurer i "Firefly".
Hvis serien skulle genoptages, skulle det nok være som serie på fx. Netflix eller noget tilsvarende, hvor man rent faktisk har mulighed for at tilbyde skuespillerne en fornuftig løn. Alternativt skal man forsøge at lave en film, hvilket Whedon sandsynligvis får spillerum til efter Marvel-filmene, hvilket ikke forstyrrer skuespillernes normale job.
Når man har været med til at skabe en økonomisk succes som "The Avengers", er det ikke helt umuligt, at selskabet er villige til at smide 100 millioner efter Whedon til at lave endnu en film. :)
#4 -sippo- 11 år siden
De "gamle" tegneserier syntes jeg ikke var noget at råbe hurra for... Jeg syntes altid det er svært at se gengive tv seriers personlighed i tegneserier. Og firefly var en serie med rigtig meget personlighed.
Med det sagt skal den helt sikkert læses.
#5 moulder666 11 år siden
Du har jo nok ret - desværre...
#6 inflector 11 år siden
#7 SiniSael 11 år siden
FLOP!!! føler mig fornærmet på det groveste!!!! DET ER FIREFLY!!! ERGO FEJLFRIT!!! ;)
#8 Kruse 11 år siden
#9 Bandalia 11 år siden
#10 Kochie 11 år siden
Det er der en ganske god grund til, Joss Whedon gider ikke. Eller også tør han ikke. Eller også har han ikke tid. Eller også er det summen af dem samt flere. Han er blevet stillet spørgsmålet, og for en Firefly-fan er svaret en tand nedslående, okay meget, men der er også noget godt i vente for folk, der er fans af ham og de ting, han pusler med.
Interviewet gør det i bund og grund klart, at der slet og ret ikke er tid til at lave flere filmiske fortællinger om Serenity og dets hold af fantastiske karakterer, da kaptajnen er optaget af at spille kriminalforfatter, og instruktøren af hele showet går og er "Tom Hagen for Marvel."
Det, der ramte mig mest, da jeg læste interviews om emnet med Whedon, det er netop frygten for at fejle. Selvom han risikerer at skuffe folk, ligemeget om 100.000 mennesker smider penge efter ham, eller Fox gør det (de skylder), så vil jeg stadig mene, at smagen i munden vil være mere bitter, hvis Whedon skraber en helvedes masse penge sammen på Kickstarter og ender med at lave noget bras.
Til gengæld insisterer han på, at de laver en Horrible 2 - og dét kan jeg sgu kun støtte op om :D