Siden gennembruddet med “Børnehjemmet” er den spanske instruktør J.A. Bayona kommet langt. Snart skal han lave den kommende sequel til “Jurassic World”, men det er ikke hans drømmefilm.
Se også: Rygte: J.J. Abrams er i spil som “Man of Steel 2”-instruktør
Det er derimod en Superman-film, idet manden af stål er selve årsagen til, at Bayona begyndte at lave film:
”Det ville være alle tiders at instruere en Superman-film. Jeg har altid gerne ville være Superman. Det er filmen, der fik mig til at ville lave film,” svarer Bayona i en AMA på Reddit med henvisning til Richard Donners “Superman”-film fra 1978.
Og det er bestemt ikke en umulig drøm for Bayona. Således er DC Films på vej med “Man of Steel 2”, der endnu mangler en instruktør.
I første omgang står den dog på “Jurassic World 2” med premiere i 2018.