Kevin Smiths nye film “Cop Out” havde premiere i de amerikanske biografer i sidste uge, hvor den debuterede på en pæn 2. plads på box-office-listen (Martin Scorseses “Shutter Island” satte sig på toppen for 2. uge i træk).
De amerikanske anmeldere var dog ikke sene til at sable filmen ned, og “Cop Out” er således den dårligst anmeldte Kevin Smith-film nogensinde med en score på kun 3,8 ud af 10 på Rotten Tomatoes. Tidligere var “Jersey Girl” indehaver af den tvivlsomme ære med et gennemsnit på 5,3 ud af 10. Den generelle vurdering er, at “Cop Out” er en fortærsket kliche med flade jokes og et sløvt tempo.
Måske ikke overraskende er Kevin Smith uenig i kritikken og går til modangreb på Twitter: ”Mens en film som ‘Cop Out’ er et let mål for kritikere, er den tydeligvis ikke beregnet til at imponere dem, der er tilbøjelige til at blære sig med deres filmviden. Kritikerne kan stikke til ‘Cop Out’ alt det, de vil, med deres giftpenne, men det ændrer stadig ikke ved, at det er en sjov film.”
De amerikanske kritikere var lidt flinkere ved Smiths forrige film, “Zack and Miri Make a Porno”, der scorede 6,1 ud af 10.
Om de danske anmeldere er ligeså hårde ved “Cop Out” som de amerikanske vil vise sig, når filmen får premiere i biograferne 10. juni.
Se også: Ucensureret trailer til Kevin Smiths “Cop Out” – masser af vold og cock-jokes.
#41 Lord Beef Jerky 14 år siden
#42 Tommy Kristensen 14 år siden
Jeg har altid haft dårlig samvittighed over at have Hudson Hawk i samlingen, det har jeg så ikke længere - fin film nu. Det er uden tvivl den ringeste præstation Willis nogensinde har ydet - og sammenspillet mellem Morgan og ham kommer ikke sådan rigtig til at fungere. Lang vej til Riggs og Murtaugh.
#43 Lord Beef Jerky 14 år siden
#44 lagoni 14 år siden
(jeg er selv stor Smith-fan og skal se denne,s elv om den ser direkte elendig ud)