Ved Comic-Con i San Diego offentliggjorde skaberen bag tv-serien “Heroes”, Tim Kring, hvem der skal lave den første episode af den annoncerede spin-off-serie, “Heroes: Origins”. Det gjorde han ved at invitere ham op på scenen – og frem trådte Kevin Smith, der er kendt for at have instrueret bl.a. “Clerks”-filmene og “Dogma”.
Kevin Smith havde aldrig mødt Tim Kring, før de lavede aftalen, men han havde til gengæld set alle “Heroes”-afsnit via iTunes sammen med sin kone på 2½ dag. I farten havde han dog misforstået forholdet mellem de to japanske karakterer, Hiro og Ando, som han tilsyneladende troede var bøsser.
“Heroes: Origins” er en spin-off-serie til den populære “Heroes”, hvor almindelige mennesker fra forskellige steder i verden opdager, at de har overnaturlige kræfter. “Origins” bliver en mini-serie på 6 uafhængige afsnit, der hver vil introducere en ny karakter i universet, og Kevin Smith vil så instruere det ene af disse afsnit.
#11 Riqon 17 år siden
#12 Taxwars 17 år siden
#13 filmz-rupert giles 17 år siden
Jeg giver sæson 2 en chance, men jeg lover ikke, at jeg bliver ved ret længe. Nææh, lad os hellere få noget mere Lost. Selvom den også farer frem og tilbage, så lugter det altså mere af sammenhængende (omend uoverskueligt) plot. Og personerne fungerer som andet end to-dimensionelle pap-figurer.
Og ja, jeg er godt klar over, at jeg lige har åbnet hele Lost vs Heroes debatten op. Det var ikke min hensigt :-) Jeg mener selv, at man da heldigvis kan se begge serier uden at skamme sig (alt for meget) :-)
Men Heroes skuffede mig til sidst. Det gjorde den altså. Sæson finalen var halvkedelig, forudsigelig og kliche-præget. De burde have nakket en seks-syv figurer for at tynde ud i castet. Men jeg hører, at de rent faktisk introducerer nye figurer i starten af næste sæson, så de er åbenbart ikke blevet klogere. I Marvel universet har man jo netop ryddet op i verdens mutanter, så der nu kun er en håndfuld eller 198 tilbage. Det blev nødvendigt efter 40 år. Heroes klarede ikke engang 22 episoder uden at ramle ind i superhelte overbefolkning.
Men Kevin Smith er skam fin nok :-)
That'll put marzipan in your pie plate, bingo
#14 Dumpduck 17 år siden
#15 Riqon 17 år siden
#16 icetea 17 år siden
#17 aero 17 år siden
Jeg var vild med de første 6-7 afsnit af Heroes, og så gik luften lidt ud af den. Havde dog et håb om at næste sæson ville handle om noget helt andet end første, da den jo slutter med en hel ny "bog" et helt andet sted, men kan se udfra synopsen på første afsnit i sæson 2 at jeg tager fejl :(
#18 filmz-rupert giles 17 år siden
#17 Jeg er slet, slet ikke enig med dig i, at Lost har mistet gejsten. Og selvom de er "blevet betalt for seks sæsoner", så er der tale om det samme antal episoder som, hvis det havde drejet sig om fem sæsoner. Sæson 4-6 bliver kun på 16 episoder hver. Så det går lige op. Men det jeg godt kan lide ved Lost fremfor Heroes er netop, at de tager sig god tid. Man får lov til at dvæle ved den verden, hvori det foregår. I Heroes er det fremad, fremad, fremad, hvilket også var superfedt, indtil den fes ud. Jeg har ikke travlt med at få svar i Lost. Jeg kan så godt lide mysterierne :-)Og Kate. Og Claire. Ja, skam også Sun og Juliet. Hmmmmmmmmm....
Men det lyder ærgeligt med synopsen for næste sæson. Har ikke selv læst den, men jeg tager dit ord for det :-)
That'll put marzipan in your pie plate, bingo
#19 Riqon 17 år siden
#18 - Lost har jo en udfordring i og med, at den skal tilfredsstille både dem, som interesserer sig for mysterierne og den store kontekst og dem, som forstår at værdsætte god drama. Men indrømmet, interesserer man sig slet ikke for karakterudviklingen, så er de første 10-15 afsnit af sæson 3 nok en lidt kedelig kop te.
#20 aero 17 år siden
#18 og #19 Jeg kunne også godt lide mysterierne i Lost.. I starten.. Men da de bare begyndt at komme med flere og flere mysterier uden et eneste svar på de "først" stillede, så mistede jeg interessen, derudover blev jeg også pænt træt af Sawyer-Kate-Jack trekanten som de jo brugte meget tid på i starten af sæson 3 - Synes ikke der var så emget karakterudvikling i det, som "nu har vi set i andre TV serier at trekantsdramaer virker, så lad os da derfor også bruge en hel masse tid på det her". Men hver sin smag og heldigvis for det :)