Susanne Biers amerikanske film “Serena” med de to stjerner Bradley Cooper og Jennifer Lawrence i hovedrollerne får nu også dansk islæt foran kameraet.
Kim Bodnia og David Dencik skal begge medvirke i centrale roller i filmen, hvor de udover Cooper og Lawrence som medspillere også skal dele scener med navne som Toby Jones og Rhys Ifans.
Se også: Filmz TV: “Min bedste fjende”, Filmz til galla med Kim Bodnia.
David Dencik har inden for de seneste måneder allerede kunnet ses i store internationale produktioner såsom “War Horse”, “The Girl with the Dragon Tattoo” og “Dame, Konge, Es, Spion”. For Kim Bodnia er Susanne Biers amerikanske film derimod et skridt i en helt ny retning. Bodnia har i snart 20 år været en af de største stjerner herhjemme, men nu er han for første gang med i en stor amerikansk produktion.
”Serena” foregår i 1930’ernes North Carolina og omhandler George Pemberton og hans nye hustru Serenas forsøg på at opstarte et tømmerimperium. Deres succesfulde liv bliver dog sat på prøve, da Serena finder ud af, at hun ikke kan blive gravid og derved ikke give ham en arving.
Filmen, der optages i Prag, er Susanne Biers største produktion til dato med et budget på godt 100 mio. kroner.
“Serena” får amerikansk og dansk premiere i efteråret 2013.
#1 Ash 12 år siden
Manden har sgu karisma og power og jeg glæder mig til at se, hvordan han klarer den.
#2 Nicki52 12 år siden
#3 chandler75 12 år siden
#4 Nicki52 12 år siden
Thank You. Bare en mærkelig dansk titel.
#5 X&O 12 år siden
Har set en udvidet trailer til hendes nyeste film, og må sgu' allerede der stå af og sige pænt nej tak. Ud fra hvad jeg så, mindede det om en omgang Mamma Mia blandet med en portion middelmådig dansk humor.