Den skaldede frisør
Udgivet 5. sep 2012 | Af: NadiaRegitze | Set i biografen
Én af årets mest hypede danske film er uden tvivl “Den skaldede frisør”, der skilter med flere iøjefaldende komponenter: Susanne Bier har instrueret, Pierce Brosnan spiller den mandlige hovedrolle, og filmen foregår tilmed i det gudesmukke Italien. Genren er måske i den tvivlsomme ende – superbe romantiske komedier gror ikke just på træerne – men “Den skaldede frisør” er trods alt en både dybsindig, varm og rørende oplevelse. Og så sidder den stadig fast i bevidstheden, når lyset tændes, og man forlader biografens mørke.
“Den skaldede frisør” lyder umiddelbart som en ordinær omgang à la metervarerne fra Hollywoods store trædemølle. Sandheden er dog heldigvis en anden. Selvom Ida og Philip selvfølgelig ikke kan lide hinanden i starten, og selvom Philips skurkagtige svigerinde (Paprika Steen på autopilot) er en af den slags omvandrende klicheer, som romantiske komedier altid mønstrer, så svælger “Den skaldede frisør” på ingen måde i konventioner, og den spiller mest på det usagte og stemninger. Selv inden for denne lette genre sikrer Bier, at der en følelsesmæssig indlevelse bag enhver gestus, ethvert ord og enhver scene. Bier betræder med andre ord succesfuldt den hårfine linje mellem over- og underspil, og hvis det ikke var for nogle få brister i persongalleriet, ville der ikke have været en finger at sætte på hendes instruktion.
Dermed ikke sagt, at “Den skaldede frisør” kun er centreret om Ida og Philip. Nej, dette er en god, gammeldags ensemblefilm, hvori hver enkelt skuespiller kender sin rolle og dennes funktion. Molly Egelind stråler som datteren, Astrid, og Sebastian Jessen udviser en raffineret sans for det underspillede, når han i rollen som Astrids forlovede bestandigt prøver at undertrykke sin egen identitet. Der er dog langtfra underspillet skuespil over hele linjen, og især Paprika Steen overspiller til den store guldmedalje. Det samme gør Christiane Schaumburg-Müller i den klichefyldte rolle som den dumme blondine, der ikke kan meget andet end at danse og flakke med øjenvipperne. Det er ærgerligt, at Bier og manuskriptforfatter Anders Thomas Jensen ikke droppede disse malplacerede, folkekomedieagtige påfund.
“Den skaldede frisør” er en rigtig skuespillerfilm. Det er en film, der snildt kunne have druknet i klicheerne i Anders Thomas Jensens manuskript, der ikke byder på de store overraskelser – hverken i plottet eller i den hverdagshumoristiske dialog, Jensen er kendt for. Men Bier har altså skabt en stille og lunefuld film, der viser, hvor virkelig og oprigtig romantik kan være, når den bliver vækket til live af de helt rigtige folk foran og bag kameraet.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet