28 uger senere: 20th Century Fox har produceret endnu en plakat til deres ventede opfølger til Danny Boyles “28 dage senere”.

Burn After Reading: John Malkovich er i forhandlinger om at påtage hovedrollen i Coen-brødrenes nye film, hvori han kommer til at spille overfor George Clooney, Brad Pitt og Frances McDormand. Filmen omhandler en CIA-agent, som er ved at skrive en bog og mister cd’en hvorpå den er gemt.

Die Hard 4.0: Der bliver rapporteret rygter om, at Fox planlægger at udsende den nye “Die Hard”-film med censurangivelsen PG-13 for at få lokket flere i biografen. De foregående film i serien har alle fået pålagt en R-rating.

Fantastic Four: Rise of the Silver Surfer: Et nyt billede af den magtfulde Silver Surfer fra den kommende superhelteopfølger fra 20th Century Fox er gået online.

Far Cry: Den famøse instruktør Uwe Boll rykker nu fremad med sin planlagte filmudgave af det populære skydespil fra Crytek Studios, og har sat tyske Til Schweiger (“Kong Arthur, “Driven”) til at påtage sig hovedrollen som Jack Carver.

Harry Potter og Fønixordenen: Warner Bros. har tilføjet tre nye figurplakater til deres femte film i serien over J.K. Rowlings bøger. De tre nye plakater er bl.a. med Sirius Black og Dolora Nidkjær.

Hostel: Part II: Lionsgate har frigivet et par nye billeder fra Eli Roths horroropfølger, der denne gang omhandler tre amerikanske studiner, der må lære den sande gru at kende, efter, at de har indlogeret sig på et mystisk vandrehjem i Italien.

The Invasion: Nye billeder er blevet frigivet fra den seneste fortolkning af gyserklassikeren “Invasion of the Body Snatchers”, der har Nicole Kidman i hovedrollen som en psykiater, der opdager, at jorden trues af en udenjordisk epidemi. Daniel Craig medvirker også, og bag kameraet finder man Oliver Hirschbiegel.



Vis kommentarer (11)
Gravatar

#1 filmz-Scarface 17 år siden

Far Cry er så godt som færdig...

KOM MED SPIDER-MAN 4 OG MERE VENOM!
Oasis' nye album "Dig Out Your Soul" ude i oktober 2008
Gravatar

#2 Fjog 17 år siden

Hvem sponsorerer togtet til Uwe Boll? Jeg skal nok trykke på aftrækkeren...
Hvilket fede spil har manden endnu ikke formået at ødelægge?
Gravatar

#3 filmz-wetfox 17 år siden

#2

Half-Life , men lad os nu lige give ham et par år, så skal han nok smadre den også ;)
Gravatar

#4 filmz-Louise-her 17 år siden

Mere spider-man :P
Gravatar

#5 gi-jones 17 år siden

Altså nu er det jo ikke fordi Far Cry byder på en fantastisk fed historie. Mon ikke man bare skal lade staklen more sig, så længe han ikke ødelægger noget vigtigt.
Gi' dog pengene til Afrika... De har mere brug for dem.
Gravatar

#6 filmz-Narniabæver 17 år siden

En fortsættelse til 28 Uger Senere!
Chip: Rescue Rangers, away!
Gravatar

#7 filmz-goodspeed 17 år siden

Nej,nej,nej det må da være en joke fra Fox. En Die Hard film skal da have en R-rating! Alt det der lort med flere i biografen på en PG-13, ja jeg mener bare at målgruppen er jo ikke de små drenge...
You listen very carefully to what I'm about to tell you... I remember... I remember everything
Gravatar

#8 tetsuo 17 år siden

Jeg boykotter 100% Die Hard 4.0 hvis den bliver rated PG-13. Så kan vi jo ikke engang få hans fucking tag-line: "Yippee-ki-yay, motherfucker."!

Og som goodspeed så rigtigt påpeger, så er det for jo helvede ikke en børnefilm. Hvorfor tør Hollywood ikke lave actionfilm for voksne længere? Hold kæft hvor jeg bare afskyr Hollywood lige for tiden!!
Gravatar

#9 Bony 17 år siden

#8 - "Tør" er måske også så meget sagt.

Hvis du fx selv kunne vælge din løn ville du så vælge at få 100,- eller 1000,- for det samme stykke arbejde? Det er jo i dette tilfælde det eneste det handler om. Jo større målgruppe desto større profit.
Nyeste anmeldelse: "The Thin Red Line" : http://bonysblog.wordpress.com/
Gravatar

#10 mr gaijin 17 år siden

#9 Der er ikke nødvendigvis en større målgruppe. I dette tilfælde er filmens største målgruppe jo netop nogen, der kender franchiset i forvejen. Altså er de fleste over 18. Og den målgruppe ser måske helst, at der er en R-rating. De risikerer at skyde sig selv i foden ved at sigte efter en flok uinteresserede teenagere.
Happiness is not always the best way to be happy.

Skriv ny kommentar: