Siden København fik sin egen “rigtige” filmfestival i 2003, har der været talen i krogene om de manglende “rigtigt” store film og ditto navne. Men når Copenhagen International Filmfestival sættes i gang 21. september til 1. oktober 2006, vil det i hvert fald være med én rigtig stjernebegivenhed, nemlig verdenspremieren på Lars von Triers nye film, “Direktøren for det hele”.

Programchef for festivalen, Jacob Neiiendam, er stolt over festivalens scoop. ”Jeg kunne ikke ønske mig en bedre åbningsfilm,” siger han i en pressemeddelelse. ”Lars von Trier er vores betydeligste filmskaber og hans film er forrygende morsomme på en meget sort måde.”

“Direktøren for det hele” har blandt andet Jens Albinus, Peter Gantzler, Iben Hjejle og Casper Christensen på rollelisten og er ikke alene åbningsfilm på festivalen, men vil også blive vist på festivalens filmmarked for branchefolk – Copenhagen Screenings.



Vis kommentarer (2)
Gravatar

#1 filmz-Kaffekongen 18 år siden

Glæder mig til at se hvad fjolle Lars har i ærmet, meget positivt overfor at det bliver en dansk-sproget film.
----------------------------------------
Hail to the King, baby! -Ash
billed af dvd-samling: http://www.absolute.cc/_borders/23_20a.jpg
Gravatar

#2 mr gaijin 18 år siden

Jeg håber, at vi er lidt mere ovre i "Riget"-hjørnet, da vi godt kan bruge lidt mere sort humor fra hans side. Det var til stede i "Dogville" og "Manderlay", men det lå nu godt begravet. Kunne være fedt hvis sort humor blev det nye danske eksporthit.
Happiness is not always the best way to be happy.

Skriv ny kommentar: