Lars von Triers “Antichrist” er blevet udtaget til den officielle hovedkonkurrence på den kommende filmfestival i Cannes, der løber af stabelen 13. – 24. maj. Det oplyser Hammer PR i en pressemeddelelse.

Dette markerer den 10. invitation til Cannes for Lars von Trier. Tidligere er hans “Dancer in the Dark” (2000) løbet med De Gyldne Palmer, mens “Breaking the Waves” (1996) modtog juryens Grand Prix-pris, og også “Europa” (1991) vandt flere af juryens priser.

I “Antichrist” spiller Charlotte Gainsbourg og Willem Dafoe hovedrollerne som et par i dyb sorg, der tager til “Eden”, deres hytte i skoven, for at komme videre i livet og redde deres forhold. Men de mister kontrollen, da naturen griber ind.

Filmen, der får premiere i Danmark 29. maj, er allerede solgt til udgivelse i en lang række lande, deriblandt Frankrig, Italien, Tyskland, Rusland, Tjekkiet, Korea, Indien, Brasilien, Iran og Tyrkiet.

En række nye billeder samt filmens plakat kan findes i filmens galleri.



Vis kommentarer (5)
Gravatar

#1 filmz-Megan Fox 15 år siden

Solgt til Iran? men der er da nøgne folk i filmen?
Gravatar

#2 rauhe 15 år siden

Den er blevet solgt som en kort film til Iran (censuren napper sin del).........:) (Jeg ved intet om det, men det er da en sjov tanke)
Gravatar

#3 Skeloboy 15 år siden

hehe...

Gooo Lars
Gravatar

#4 tranberg 15 år siden

Billederne er rigtig fantastiske; især det med Dafoe foran huset.
The end is closest to the beginning
Gravatar

#5 filmz-Sichlau 15 år siden

Uuuuuiiiiiiihhhhhh :)

Skriv ny kommentar: