Så skal han på den igen. Liam Neeson er inde i afgørende forhandlinger om hovedrollen i “A Willing Patriot”, hvor han som CIA-agent skal stoppe en ond terrorist og redde dagen.
Se også: Liam Neeson åbner døren på klem til “Taken 4”
Til The Wrap udtaler producent Marc Butan om valget af “Taken”-skuespilleren til rollen:
”Liam Neeson er en af sin generations definerende skuespillere, og publikum vil elske ham i den her rolle.”
Hvad, der måske er mere interessant i en dansk sammenhæng, er, at danske Martin Zandvliet er udset til at instruere “A Willing Patriot”, hvilket må siges at være lidt af et temposkift for danskeren. Han har således hidtil kun to film på sit instruktør-cv, der begge er danske dramaer: “Applaus” og “Dirch”.
Der er endnu ingen premieredato fastlagt for projektet.
#1 stokkeprygl 9 år siden
#2 danish99 9 år siden
#3 ThomasArnt 9 år siden
#4 Salene 9 år siden
#5 Geekalot 9 år siden