Det er tilsyneladende saven, der aldrig ruster. Lionsgate har nu annonceret, at den sejlivede serie om Jigsaw og co. tager en tørn mere 23. oktober 2009 – denne gang med den sjette film i serien.
Indtil videre er der ingen forlydender om plottet i den kommende film, men Kevin Greutert, der tidligere har været klipper på franchisen, er udset til at overtage instruktørstolen. Manuskriptforfatterne Marcus Dunstan og Patrick Melton, der skrev de to foregående film, skal også stå for det sjette kapitel.
“Saw”-franchisen, der siden 2004 har spyttet et nyt, blodigt kapital ud hvert år, har været yderst lukrativ for Lionsgate. Den seneste “Saw 5”, der havde dansk premiere i sidste måned, har alene i USA omsat for 55 mio. dollars (med et budget på 10 mio. dollars).
I alt har de fem “Saw”-film omsat for 341 mio. dollars med et gennemsnit på 68 mio. dollars for hver film.
#1 Riqon 16 år siden
#2 PredatorX 16 år siden
#3 filmz-Seldrup 16 år siden
#4 BN 16 år siden
Det kan jeg nu ikke forstå. Når penge er den eneste drivkraft, kan der ikke være megen kunstnerisk udfordring eller tilfredsstillelse i at lave dem - og da slet ikke når det er den samme opskrift hver evigt eneste gang!
Men okay, nogle tænker kun i kroner og ører (eller dollars!). ;-)
#5 filmz-ab 16 år siden
#6 Ju9or 16 år siden
Vi er 3 som glæder sig hver gang der kommer en ny Saw-film. Og vi plejer at tage i kino for at se den til premieren.
Ærligt indrømmet så er filmene ikke de store oscar-emner, men fælderne og filmenes handling er egentlig meget interessant syntes vi. Desuden bliver vi jo nødt til at se de gamle igen og igen fordi filmenes handlinger efterhånden kører mere og mere parallelt med hinanden... Så hver gang der kommer en ny skal de gamle lige støves af. Men popcorn og hvad dertil hører :)
#7 MOVIE1000 16 år siden
det er ligsom om at alle saw fans skal samles i hemmelighed og holde møder ligsom med nynazister.
det er sjovt at hver gang der kommer en nyhed om saw så er der straks kritik.
#8 x marks the spot 16 år siden
Det er derfor man skal undgå at lægge sine gode penge ved den slags crap. Det er den eneste måde at stoppe den slags serier på.
Næste film blir jo nok instrueret af Joe the Plumber...
#9 filmz-ab 16 år siden
#10 filmz-Kadann 16 år siden