Der har i en del år nu været rygter om en engelsksproget live-action-genindspilning af den japanske kultklassiker “Akira”, og projektet er nu kommet en del tættere på at blive en realitet.

Se også: Warner Bros. har fundet instruktør til live action-udgaven af “Akira”.

Skuespilleren Garrett Hedlund, der nok bedst er kendt som Sam Flynn fra sidste års “Tron: Legacy”, er nemlig i afsluttende forhandlinger om hovedrollen som Kaneda i “Akira”. Desuden er Ezra Miller (“We Need to Talk About Kevin”) i forhandlinger om rollen som Tetsuo.

Også Gary Oldman, Helena Bonham Carter og Keira Knightley kunne dukke op i filmen, da de tre skuespillere er blevet tilbudt roller som henholdsvis The Colonel, Lady Miyako og Kanedas kæreste, Kei.

“Akira” står til at blive instrueret af Jaume Collet-Serra, der tidligere har stået bag bl.a. “Orphan” og “Unknown Identity”.

Leonardo DiCaprio vil fungere som producer på filmen igennem sit selskab Appian Way, og Katsuhiro Ohtomo, som skrev og instruerede den oprindelige film, vil være at finde som executive producer.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (12)
Gravatar

#11 Takeshi_K 13 år siden

Notional (7) skrev:

"Katsuhiro Ohtomo, som skrev og instruerede den oprindelige film, vil være at finde som executive producer."

Det eneste, der umiddelbart giver mig lidt ro i sindet vil jeg sige.

Enig. De skal nok finde en måde at fucke op i det dog.
Gravatar

#12 Lord Beef Jerky 13 år siden

#4 Jeg synes nu Orphan er helt ok... indtil slutningen. Jeg afskriver i hvert fald ikke projektet allerede.
"Avatar blev skrevet flere år før Pocahontas, og dermed (forhåbentlig indlysende) også før Irak krigen"

Skriv ny kommentar: