Den første trailer til J.J. Abrams’ “Star Trek Into Darkness” udkommer angiveligt senere i december, og i Nordamerikas IMAX-biografer kan man se de første 9 minutter af den kommende “Star Trek”-fortsættelse, når man tager ind og ser “Hobbitten: En uventet rejse”. Men indtil da kan man nyde synet af den første plakat til filmhistoriens 12. “Star Trek”-spillefilm.
Vi ved stadig ikke noget konkret om filmens plot, men Benedict Cumberbatch (“Sherlock”) spiller i hvert fald filmens skurk, og på plakaten står han på en bunke metalskrot med London i horisonten. Ligesom filmens synopsis, der blev offentliggjort for nylig, lægger plakaten op til en mere dyster film end forgængeren.
Rygtebørsen påstår, at Cumberbatch enten spiller den genmodificerede diktator Khan, som oprindeligt blev spillet af Ricardo Montalbán i “Star Trek”-tv-serien fra 1960’erne og “Star Trek II: The Wrath of Khan”, eller stjerneflådeofficeren Gary Mitchell, som i den oprindelige serie var en af Kirks bedste venner, men som blev ond og magtsyg efter at have fået guddommelige kræfter.
Plakaten antyder i hvert fald, at Cumberbatch spiller en meget magtfuld person, så ingen af de to teorier er usandsynlige, alt imens ruinerne på billedet pudsigt nok ligner noget fra et Borg-skib. The Borg er en kybernetisk race, som har optrådt i flere af “Star Trek”-serierne samt filmen “Star Trek: First Contact”.
“Star Trek Into Darkness” har dansk biografpremiere 6. juni 2013.
#11 The-new-meister 12 år siden
#12 JulianPetersen 12 år siden
Lyder nu meget som det er Mitchell hvis man nu også tror på IMDB..
#13 Retlaw 12 år siden
http://www.imdb.com/title/tt0572230/
Iøvrigt et rigtig godt afsnit, hvis ellers man kunne li´ den serie :)
#14 David Munch 12 år siden
Ah, det ligner konstruktionen af enhver bygning.. ;)
Eftersom at den nye Star Trek bryder en hel del kanon, er et mirror univers og et reboot, så kunne Borg sagtens komme tidligt uden at Trekkies bryder ud i gråd.. 8)
Tror dog også mest på Mitchell.
#15 David Munch 12 år siden
Enig. Omend jeg synes deres
#16 Retlaw 12 år siden
Uanset hvad denne nye film byder på af alternativt univers/tidslinie, vil det nok blive debateret stolpe op og stolpe ned blandt Trekkies og andre fans af universet. Jeg ser gerne Borg´en introduceret, måske ikke full blown, men som små godbider på things to come :)
#17 Slettet Bruger [143511122] 12 år siden
Ah ja, det er rigtigt, men det er jo teknisk set også noget der bygger videre på TNG, specifikt "First Contact".
Hvis historien er ændret i denne udgave af TOS, er det jo ikke sikkert, at TNG-crewet nogensinde kommer ud for en Borg-invasion... det er dog nok usandsynligt, at forfatterne tænker så detaljeret. :)
Og så ville det lugte lidt for meget af fanservice, hvis man benytter Borg så tidligt i det nye univers. :)
#18 Retlaw 12 år siden
Hvis ellers TNG crew´et bliver til, ser jeg ingen forhindring i at de kommer til at opleve det samme som i det "gamle" univers...men hvis deres eksistens som crew er påvirket af den nye tidslinie og events, ja så er der jo ikke noget som helst der holder forfatterne tilbage
#19 drstrange 12 år siden
#20 Highland Park 12 år siden