I den sidste episode af “Star Wars” sagaen bryder helvede løs, og det kan koste filmen dens PG rating, som de forrige film fik påstemplet, siger skaberen af “Star Wars”-universet, George Lucas, til CBS. CBS har desuden et lille smugkig fra filmen liggende på deres side, leveret af Lucas selv.
”Jeg tror ikke jeg ville tage en 5- eller 6-årig med til denne film, den er alt for stærk.” siger Lucas, refererende til de voldelige scener i filmen og til Anakin Skywalkers fald til den mørke side i seriens klimaks. ”Vi ser ham lave en pagt med djævelen”
I denne film ser vi den unge Skywalker falde til Lucas’ vision af helvede, en mytologisk planet hvis overflade består udelukkende af vulkaner i udbrud. ”Ja… lavaen mod slutningen… det slutter i helvede.” afslører Lucas.
”[Filmen] er meget mørkere…mere følelsesmæssig. Det er mere en tragedie. Jeg har på fornemmelsen, at det sandsynligvis bliver en PG-13 rating, så bliver det den første ‘Star Wars’ der får en PG-13.” Den hårdere rating lader det dog til Lucas har det fint med: ”Jeg kunne godt begrænse det lidt, men det har jeg egentlig ikke lyst til.” siger han.
Lucas nævner desuden at han ikke tager sig af de dårlige anmeldelser hans to forrige episoder fik: ”Faktisk, er jeg ret glad, jeg er meget tilfreds med hele trilogien.”
#31 BN 19 år siden
Du skriver: "Hvis du synes, at de gamle film indeholder ligeså mange tåbeligheder som de nye, så er de nok et gensyn værd for dig." ... Du tager fejl, min ven, jeg synes ikke, at hverken de nye eller de gamle film indeholder tåbeligheder. Næh, de indeholder bare Lucas' crazy-humor, som jeg virkelig godt kan lide, hvadenten det er Jar-Jar's klovnerier eller Gøg og Gokke-parret C3-PO og R2-D2's konstante skænderier der altid ender med at C3-PO er uheldig: bliver begravet i sand eller skilt helt af (i Empire Strikes back (og derfor er det helt ved siden af at kritisere, at hans hoved bliver skilt fra kroppen i Attack of the clones), for ikke at tale om Han Solo der på fjollet, men morsom vis løber råbende efter en mindre flok klon-soldater, for så lidt efter at komme løbende tilbage, forfulgt af en større flok klon-soldater.
Det er skæg og ballade - og jeg elsker det, ligesom vel som jeg elsker den mere alvorlige side af fortællingen.
#32 BN 19 år siden
Du skriver: "Hvis du synes, at de gamle film indeholder ligeså mange tåbeligheder som de nye, så er de nok et gensyn værd for dig." ... Du tager fejl, min ven, jeg synes ikke, at hverken de nye eller de gamle film indeholder tåbeligheder. Næh, de indeholder bare Lucas' crazy-humor, som jeg virkelig godt kan lide, hvadenten det er Jar-Jar's klovnerier eller Gøg og Gokke-parret C3-PO og R2-D2's konstante skænderier der altid ender med at C3-PO er uheldig: bliver begravet i sand eller skilt helt af (i Empire Strikes back (og derfor er det helt ved siden af at kritisere, at hans hoved bliver skilt fra kroppen i Attack of the clones), for ikke at tale om Han Solo der på fjollet, men morsom vis løber råbende efter en mindre flok klon-soldater, for så lidt efter at komme løbende tilbage, forfulgt af en større flok klon-soldater.
Det er skæg og ballade - og jeg elsker det, ligeså vel som jeg elsker den mere alvorlige side af fortællingen.
#33 filmz-Kadann 19 år siden
En lille rettelse.. Han Solo bliver ikke jagtet af klontropper, men stormtropper. Forskellen er at stormtropperne er almindelige soldater, ikke kloner. :)
#34 BN 19 år siden
Du skriver: "I stedet vil jeg sidde og hade Lucas for at han kunne finde på at lade Jar Jar dræbe robotter på strive ved at få foden viklet ind i en ødelagt robot" .... Hæ hæ, Lucas har præsteret mange skøre indfald gennem HELE Star Wars-sagaen, så du må virkelig hade ham! ... Ikke mindst må du da hade ham for at lade dusørjægeren Boba Fett i Return of the jedi få en så "latterlig" død som han får, da Han Solo klodset vender sig om med ordene "Boba Fett? Hvor?" og ved et uheld - omend et meget belejligt uheld - rammer Boba med en stav, så denne med hovedet forrest flyver direkte ind i en tung metalvæg og ryger ned og bliver ædt af et uhyre.
Hader du ikke også de skøre dørvagter i starten af Return of the jedi, som mistænksomt undersøger C3-PO og R2-D2? Eller hvad med C3-PO's efterligning af Darth Vader's tunge åndedræt, da han skal fortælle wookierne, hvad der er sket hidtil for vore helte?
Jo, der er virkelig grund til masser af had. ;-) ;-)
#35 BN 19 år siden
Udmærkede links, men de bekræfter jo bare, at der ikke er ændret spor i handlingen siden 1977-1983. Alle ændringer drejer sig om noget rent visuelt eller teknisk. De eneste ny e scener er Jabba The Hut-scenen og kyssescenen mellem Leia og Han Solo, men de ændrer jo ikke handlingen, men supplerer den bare. Og Lucas havde oprindelig planlagt at have dem begge med, så det er godt at de er med nu.
Det er rent hysteri at påstå, at der er nogen som helst dramatisk forskel på de gamle versioner og de nye, hvad angår handlingen.
m.v.h. BN
#36 filmz-Kadann 19 år siden
Det kommer jo an på hvordan du definerer "dramatisk ændring".. forholdet mellem Han Solo og Jabba bliver jo etableret på en helt anden måde i "A New Hope" og i "Empire.." bliver der lavet væsentligt om på dialogen mellem Vader og Palpatine.
Bevars, det giver ikke den store forskel i det store billede, men det er da stadig ret store ændringer i forhold til originalerne.
For mit vedkommende er det ikke kun ændringerne i handlingen der irriterer mig ved de nye, jeg gider dog ikke at gå ind i detaljerne. :)
Som jeg har sagt i andre diskussioner, har jeg ikke noget imod ændringer, så længe man giver folk mulighed for at se originalerne i samme format, som Spielberg jo har gjort med E.T. Jeg har filmene på laserdisc, så problemet er jo ikke så stort igen, men på et eller andet tidspunkt bliver det jo umuligt at få en ny LD-afspiller, og så skal jeg så igang med at smide skidtet over på en DVD eller et andet digitalt medie, så jeg kan blive ved med at se de film som jeg er vokset op med, uden alle mulige sære ændringer. :)
#37 BN 19 år siden
din sammenligning holder ikke vand. Hvis man skal sammenligne med Da Vinci, ville situationen i stedet svare til, hvis Da Vinci var løbet tør for maling lige inden den aftalte udstilling af maleriet, hvorved der ville mangle nogle detaljer og nuancer, som kunne have forbedret værket. ... På samme måde havde Lucas ikke nok af den "maling" han skulle bruge i årene 1977-1983 (= datidens special effects kunne ikke følge med hans fantasi og kunne ikke 100% virkeliggøre hans visioner).
Så derfor var det godt at han lavede de mange tekniske ændringer/forbedringer.
#38 BN 19 år siden
Helt ærligt, det er da småtings-afdelingen, de der ændringer. Jabba-scenen sætter jo bare billeder på det, som Han Solo senere fortæller Luke og Leia om (hans gæld til Jabba), og den nye Vader-Palpatine-dialog retter op på en stor fejl fra den gamle version, nemlig den fejl at vi ikke fik at vide, hvornår det egentlig gik op for Vader, at Luke var hans søn.
Handlingen er uændret, den sætter ikke ind på et nyt spor, tager omveje eller afstikkere. Nej, handlingen er den samme idag som den altid har været.
Men okay, hvis visse hard core-fans alle dage kun har set Star Wars for effekternes, bifigurernes og baggrunds-kulisssernes skyld, ja, så må de jo være helt blændede af de visuelle og tekniske ændringer, Lucas og co. har foretaget.
#39 filmz-Kadann 19 år siden
Det er muligt at du mener at det er småtingsafdelingen og vil smide mig i den kategori med hardcorefans, men der er jeg så ikke enig.
Som jeg skrev før, så er Lucas da velkommen til at lave alle de ændringer han har lyst, jeg har bare svært ved at se argumentet for det, når de originale versioner har kunne levere varen til millioner af mennesker over hele verden fra 1977 og frem til SE-udgaverne kom.. og jeg forstår slet ikke at folk kan æde alle de ændringer ukritisk, men sådan er vi jo bare så forskellige.
I sidste ende kan det dog koges ned til, at jeg mener at det er respektløst af Lucas, at han ikke giver folk muligheden for at se originaludgaverne.
#40 19 år siden
Jeg gider ikke bruge mere krudt på at forklare det. Når du (jf. #32) ikke kan se forskellen på den scene, hvor C3PO bliver skudt i stykker i Empire Strikes Back, og den kæde af tåbeligheder i Clones, hvor han ender med at rende rundt og skyde efter Jedis, så taler vi vist bare ikke samme sprog.
Lige en ting: Dét du skriver under #34 viser, at du ikke har læst hvad jeg skrev: Du bruger en række eksempler fra Return of the Jedi, som jeg netop kritiserede.