I den sidste episode af “Star Wars” sagaen bryder helvede løs, og det kan koste filmen dens PG rating, som de forrige film fik påstemplet, siger skaberen af “Star Wars”-universet, George Lucas, til CBS. CBS har desuden et lille smugkig fra filmen liggende på deres side, leveret af Lucas selv.
”Jeg tror ikke jeg ville tage en 5- eller 6-årig med til denne film, den er alt for stærk.” siger Lucas, refererende til de voldelige scener i filmen og til Anakin Skywalkers fald til den mørke side i seriens klimaks. ”Vi ser ham lave en pagt med djævelen”
I denne film ser vi den unge Skywalker falde til Lucas’ vision af helvede, en mytologisk planet hvis overflade består udelukkende af vulkaner i udbrud. ”Ja… lavaen mod slutningen… det slutter i helvede.” afslører Lucas.
”[Filmen] er meget mørkere…mere følelsesmæssig. Det er mere en tragedie. Jeg har på fornemmelsen, at det sandsynligvis bliver en PG-13 rating, så bliver det den første ‘Star Wars’ der får en PG-13.” Den hårdere rating lader det dog til Lucas har det fint med: ”Jeg kunne godt begrænse det lidt, men det har jeg egentlig ikke lyst til.” siger han.
Lucas nævner desuden at han ikke tager sig af de dårlige anmeldelser hans to forrige episoder fik: ”Faktisk, er jeg ret glad, jeg er meget tilfreds med hele trilogien.”
#61 filmz-Exitium 19 år siden
#62 BN 19 år siden
Du har åbenbart gjort det til din mission at tillægge mig nogle holdninger, som jeg ikke har. Men det gider jeg ikke spilde min tid på.
Hvis du er interesseret i lidt saglig snak, så fortæl hvilke store ændringer du mener Lucas har foretaget i trilogien. Og måske er vi heldige, så der måske også er andre, der kan udpege nogle disse store ændringer?? Er der f.eks. en af de ting, jeg har placeret i småtingsafdelingen, som for dig er en kæmpe ting?
Eller har jeg overset en eller anden større ændring i handlingsforløbet?
Jeg vil da såmænd gerne bedre kunne forstå jeres tankegang, for indtil nu synes jeg, det er meget svært at se logikken i jeres indvendinger.
M.v.h. BN
#63 BN 19 år siden
Nåja, om Han Solo/Jabba-scenen og Palpatine/Vader-scenen har du jo forresten selv sagt: "det giver ikke den store forskel i det store billede, men det er da stadig ret store ændringer i forhold til originalerne."
Nej, du har ret: det giver nemlig ikke den store forskel i det store billede. Og nu er du vel også klar over, at det var Lucas' mening fra starten af at få den Han Solo/Jabba-scene med i A New Hope, for ellers ville han jo ikke have optaget scenen, vel? Men eftersom Jabba-figuren først var fastlagt og konstrueret 5-6 år senere til Return of the Jedi (Lucas ville ikke have at Jabba skulle være et menneske), kom scenen ikke med, så Lucas var utilfreds indtil han i forbindelse med 1997-udgaven fik sit ønske opfyldt.
Med hensyn til den ændrede Palpatine/Vader-dialog, så udfylder den - som jeg detaljeret har redegjort for i #58 - et alvorligt hul i fortællingen.
Så hvis disse to eksempler virkelig gør dig irriteret, så er jeg et stort spørgsmålstegn.
Kan du forresten nævne nogen af de mange eksempler, der er på at de ny-redigerede Star Wars-film (altså alle tre) er blevet "politisk korrekte"? For Credos laserpistolskud kan vel næppe retfærdiggøre at HELE "A New Hope" og ovenikøbet "The Empire Strikes Back" og "Return of the Jedi" får dette stempel på sig?
#64 filmz-Kadann 19 år siden
Jeg behøver såmænd ikke at gå i detaljer. Som jeg har skrevet adskellige gange på dette forum, så har jeg svært ved at se hvorfor man bør ændre på noget som er perfekt i forvejen, eller sagt på en anden måde.. jeg mener at Lucas slet ikke burde have rodet med filmene i det hele taget, udover at få renset dem og sendt dem på markedet igen.
Den originale Star Wars trilogi, på godt og ondt, et produkt af sin tid og var banebrydende på alle måder, så jeg kan ikke se behovet for at ændre på det på nogen måde.. også selvom man har en ny teknologi til rådighed.
Et godt alternativ kunne være en genindspilning, hvis man absolut føler for at lave det hele ekstra lækkert med nye effekter og lidt mere fest end man kunne i 70'erne.
Jeg har på intet tidspunkt argumenteret for at der er grebet alvorligt ind i handlingen, blot at der er lavet ændringer i handlingen, derfor skulle der ikke være behov for at klarlægge det for dig.
Og ja, jeg er udemærket klar over hvad der var af intentioner med filmene i sin tid og hvilke scener man har valgt at klippe ud. Jeg er også klar over at en film som Apocalypse Now har over 200 timers optagelser, men mener stadig ikke at det ville komme filmen til gode at klippe alle 200 timer sammen til én film. De scener der er blevet droppet dengang, er blevet droppet for en grund, enten teknisk eller en anden årsag.. og det er helt fint med mig, fordi jeg har fået informationen om hvad der foregår på anden vis.
Jeg har heller ikke argumenteret for at alle film er blevet politisk korrekt, så derfor vil jeg heller ikke bruge tid på det, men man kan jo ikke komme udenom at scene med Han Solo og Greedo er blevet det, ligesom at Spielberg har givet mændene i E.T. radioer i stedet for pistoler, igen.. et produkt af tiden, på godt og ondt.
Film bliver et produkt af den tid den er lavet i, ligemeget om man kan lide det eller ej, derfor bør man lade produktet stå for sig selv.. og kan det produkt glæde folk i mange generationer frem i tiden, så har det jo nået sit mål, også selvom man ikke har superfed surround, computeranimerede karakterer og andet godt.
Tag klassikere som "De 10 Bud".. der er da en oplagt mulighed for at rette en masse småfejl, eller hvad med "La passion de Jeanne d'Arc", der skal da lyd på.. det samme med "Nosferatu", fordi dialog i en stumfilm griber jo ikke ind i det store billede, det vil jo bare blive ekstra lækkert.. eller hvad?
#65 BN 19 år siden
Men det er klart, at mine indlæg er med til få enkeltpersoners holdning frem, og således glæder det mig da, at du ikke er hoppet på den der vogn med påstanden om "politisk korrekthed".
Men det morsomme ved scenen med Credos død, består jo ikke nogen publikums-OVERRASKELSE, for vi ser jo Han Solo liste sin pistol ud af bæltet og gøre klar til at skyde, og netop dette faktum er med til at bibeholde Han Solo's barske image som pistolsvinger space-cowboy. Det morsomme er vel, at Han Solo skyder Credo som en slags punktum for ordvekslingen mellem de to: Credo: "Jeg har set frem til dette." Han Solo: "ja, sikkert!" Hvorpå Han Solo skyder og dræber Credo, og derefter går derfra, dels med bemærkningen til bartenderen "Undskyld rodet.", dels efterladende det for biograf/dvd-publikummet sorthumoristiske syn af Credo, hvis krop det ligefrem ryger fra!
Alt dette er bibeholdt i både 1997 og 2004-udgaven af "A New hope". Det eneste der er tilføjet, er at Credo når at løsne et skud, hvilket kun er en understregning af, at han jo skulle til at dræbe Han Solo, hvilket han også skulle i den gamle, uredigerede udgave af filmen. Det var det hele situationen lagde op til.
Min konklusion: Det er da muligt, at det fra Lucas' side er MENT som "politisk korrekt" at lade Credo løsne et skud først, men Han Solo er ikke mere "politisk korrekt" end at han stadig er klar til at skyde under bordet, og i den nye redigering skal det jo ikke forestille at Han Solo venter på at Credo skal skyde. Nej, det skal forestille, at han i ly af samtalen har gjort sig klar til at plaffe sin modstander ned for ikke selv at blive dræbt. Hvis en person i et minut eller to sad og pegede på MIG med en pistol, ville jeg da også bemærke hvad pistolmundingen havde retning mod - mit hoved, mit bryst eller min mave. Så jeg opfatter det som en ren refleks, at Han Solo vender hovedet mod højre, da han skyder.
Hvis nogen skyder henover hovedet på en, vil man per refleks dukke sig, selvom man jo egentlig ved nærmere eftertanke godt ved, at skuddet forlængst er gået hen over éns hoved.
"Et produkt af sin tid."
Jeg har aldrig opfattet Star Wars-filmene som et produkt af deres tid eller som særlig tidstypisk. Jeg har altid syntes, at Star Wars var tidløs, ikke kun fordi den foregår i rummet og i en fjern galaks for længe siden. Heller ikke fordi det er en science fiction-film. ... Næh, fordi er tidløs og holder stadig den dag idag, fordi den teknisk set var langt forude for sin tid, ligesom "2001".
Og det at den holder idag, er også grunden til, at jeg er uenig med dig i, at det ville være "et godt alternativ" med en genindspilning. Det er da overflødigt, eftersom mesterværkerne ER lavet. Der skulle kun lidt ... eller nåja, MEGET forskønnelsesarbejde til, og nogle forbedrede effekter enkelte steder, samt sættes liv i nogle ret ufarlige og sløve monstre (sne-uhyret i "Empire Strikes Back" og ørkenuhyret i "Return of the Jedi"), plus tilføjes nogle korte sekvenser fra Naboo og Coruscant + Hayden Christensen, og så var forbindelsen skabt til nutiden, ikke alene til Episode 1, 2 og 3, men også til moderne biografgængeres krav om hvor godt special effects bør være lavet efter nutidig standard. Denne standard lever Star Wars anno 2004 fuldt op til.
Jeg kan ikke udtale mig om de andre film, du nævner, eftersom der ikke er tale om film, mit hjerte banker for. Men jeg ved da så meget om "Dommedag Nu", som Lucas' nære ven Coppola stod bag, at den for et par år siden - d.v.s. over 20 år efter sin første premiere - blev genudsendt i en meget længere version (vistnok 40 minutter ekstra!), fordi Coppola udtrykte ønske om at udsende en udgave, som var efter hans eget hoved, og ikke kun producenternes hoved.
Er Coppola også blev sablet ned af publikum og anmeldere?? Det har jeg ikke helt overblik over. Jeg har læst både gode og dårlige anmeldelser af Redux-udgaven, men jeg ved ikke hvad flertallet mener om den nye udgave? (Har den selv stående på hylden, parat til at blive set når jeg får tid engang.)
Her på falderebet kommer jeg lige i tanke om, at instruktøren af "De 10 Bud" er død for længe siden, så fra ham kommer der nok næppe en nyudgivelse. Men i princippet ville jeg da finde det i orden, hvis der er reelle visuelle fejl i filmen og en eller anden med rettigheder til det, går ind og retter disse fejl.
#66 filmz-Kadann 19 år siden
"plus tilføjes nogle korte sekvenser fra Naboo og Coruscant + Hayden Christensen, og så var forbindelsen skabt til nutiden, ikke alene til Episode 1, 2 og 3"
Hvis nu Lucas havde været smart, så havde han skrevet sig ud af de ændringer, evt. bedt om hjælp til skabelsen af de nye film fra andre, og så havde begge trilogier kunne stå på egne ben, uden at man havde behøvet at ændre noget som helst.
Men fint, vi kan vel blive enige om at være uenige.
#67 filmz-sanjo 19 år siden
Så kommer der i dag på TV2 klokken 20:35 , Star Wars: Episode I - The Phantom Menace
#68 filmz-Exitium 19 år siden
#69 trekster 19 år siden
22:45 - A Long Time Ago - historien om Star Wars (TV 2 Zulu)
23:45 - Star Wars - historien om Industrial Light & Magic (TV 2 Zulu)
#70 BN 19 år siden
"skrive sig ud af"??????????????????????
Det er jo ikke handlingssekvenser - det er bare sejrs-billeder efter at dramaet er overstået og imperiet overvundet!
Så der er ikke noget at skrive sig ud af.
Det er stadig de samme gode gamle film, som de altid har været, bare opdateret visuelt. Indpakning flottere - indholdet uændret.
Så hvad er problemet?