“Star Wars: Episode IX” vil justere i forhold til “The Last Jedi”.

“The Last Jedi” fik hård kritik på sociale medier, selv om der måske var tale om planlagte angreb fra Rusland og Alt Right-bevægelsen – læs om det her.

Alligevel vælger Disney og Lucasfilm nu at lytte til kritikken og justere kursen for sidste kapitel i sequel-trilogien, erfarer Variety.

Således er det da også J. J. Abrams, der stod bag “The Force Awakens”, som nu er bragt ind for at ændre på den kurs, som “The Last Jedi”-instruktør Rian Johnson lagde.

Samtidig har Disney overordnet set valgt at justere på “Star Wars”-franchisen.

Efter “Episode IX” er der ikke planlagt flere “Star Wars”-film for en periode, hvor fokus i stedet er på serien “The Mandalorian”.

Derfor har Lucasfilm også endegyldigt valgt at droppe “A Star Wars Story”-filmen om Boba Fett.

Og det kan de da også roligt gøre. Disneys købspris på fire milliarder dollars for Lucasfilm i 2012 er nemlig allerede tjent ind igen – læs om det her.

“Star Wars: Episode IX” får premiere d. 19. december i 2019.



Vis kommentarer (15)
Gravatar

#11 Morten Vejlgaard Just 6 år siden

#9 #10 Der meldes om en ændring af kursen - uden detaljer. Dem bringer vi naturligvis mere om, når der er nyt. I første omgang var det interessant, at man internt hos Lucasfilm nu ændrer i forhold til kursen i The Last Jedi.
Gravatar

#12 OldRepublican 6 år siden

Tænk at jeg var nødt til at lave en profil på den her helvedesside bare for at brokke mig

1) TLJ er fabelagtig, bedste sw-film siden TESB. Så er det af vejen.

2) Overskriften er jo løgn. Variety beskriver en kursændring ift. Solos flop. Formodentlig at Disney dropper spinoffs, og fokuserer på at færdiggøre sequeltrilogien. Det har i øvrigt hele tiden været meningen at Skywalker-sagaen skulle slutte med ep.9. Og det er old hat at J.J. skal instruere - det har vi vidst i næsten et år. Han er ikke bragt ind for at "redde" noget, han er med fordi han egentlig skulle have lavet hele trilogien, men sprang fra efter ep. 7 fordi han syntes det var for hårdt. Filmene er ikke skrevet i et tomrum som nogle åbenbart tror - alt har da været forbi Kathleen Kennedys bord flere gange inden de blev lavet. Når der er sket noget i TFA og TLJ, så er det fordi Lucasfilm har sagt god for det - ikke fordi Rian Johnson har siddet og grinet mens han bag ryggen på Lucasfilm og Disney slagtede alles barndomshelt Luke, hvilket virker til at være nogens opfattelse.

3) Hvis der er en"kursændring" er det formodentlig at der filmes flashbacks med Snoke (Andy Serkis har i hvert fald ryddet kalenderen), fordi der er nogle der - ufatteligt - ikke har fanget at Snoke har misbrugt Kylo Ren/Ben Solo fra en ung alder. Folks manglende evne til at afkode subtekst er skræmmende. Lidt som da de i ROTJ var nødt til at hive Ben Kenobi ind som force ghost for at sige at ja, Darth Vader var Lukes far. Det var der seriøst også folk der nægtede at tro på.

Gravatar

#13 Morten Vejlgaard Just 6 år siden

#12 En kursændring EFTER - ikke ift. - floppet med Solo. Naturligvis er Abrams old news - vi har bragt nyheden for længst - men det er en del af helheden. Og så velkommen i øvrigt.
Gravatar

#14 Geekalot 6 år siden

Solo var nu ikke så ringe som folk gjorde den til. Humoren i starten var lidt for plat syntes jeg, ellers var det en fin start historie syntes jeg :)
Gravatar

#15 Gorman 6 år siden

#14 stort set enig med din bedømmelse af Solo.
De skal da ses de spin-offs, men generelt synes jeg ikke de er nødvendige at lave flere af. Hovedlinjen er det essentielle. En undtagelse er dog Rogue One, men det skyldes at den mixede sig ind i hovedlinjen og lavede en fed intro til A new hope.
Hudson til Vasquez i "Aliens": "Have you ever been mistanken for a man? No, have you!!!

Skriv ny kommentar: