Vi er blevet lovet “Star Wars”-historiens største overraskelse i “The Last Jedi”. Sandheden om den overraskelse kan muligvis findes i en fan-teori, der nu har fået nyt liv af kreativ chef hos Lucasfilm.

Se også: ”Star Wars” lover franchisens største overraskelse i “The Last Jedi”

Teorien fik liv i kølvandet på “The Force Awakens”, hvor Anakin Skywalkers blå lyssværd, der siden overgik til Luke, var mere tiltrukket til Rey i stedet for Anakins barnebarn, Kylo Ren.

Pablo Hidalgo fra Lucasfilm bekræfter forbindelsen imellem lyssværdet og den oprindelige ejer:

”Helt overordnet så tilhører et lyssværd den person, der har skabt det. I ‘The Force Awakens’ siger Maz, at lyssværdet nu kalder på Rey,” siger Hidalgo til Vanity Fair.

Således virker det sandsynligt, at Rey er en del af Skywalker-klanen, men hvordan?

En teori peger på, at “Star Wars”-universet er nært beslægtet med kristne myter og fortællinger. Eksempelvis blev Anakin undfanget ved en jomfru-fødsel, hvor moderen Shmi blev gravid ved hjælp fra midi-chlorians.

Samme inspiration fra en kristen myte skulle være tilfældet med Rey, der kan vise sig at være en genfødt Anakin – et ekko af Jesu opstandelse.

Det vil ikke blot forklare Reys naturlige tilknytning til det blå lyssværd, men også det faktum, at Rey kun hører Obi-Wan Kenobi og Yoda i sit flashback – ikke Anakin.

“Star Wars: Episode VIII – The Last Jedi” får premiere d. 14. december.

Følg Filmz på Facebook.



Vis kommentarer (11)
Gravatar

#11 shaviro 7 år siden

Det manipulerende består jo i at sidste halvdel af citatet mangler; netop den del hvor han præciserer første halvdel.

Det grundlæggende i citatet er jo at et lyssværd tilhører som udgangspunkt dets skaber, men når denne ikke er der længere må en ny jo blive dens ejer. Ligesom alle andre genstande ;) Jeg er med på at Maz i TFA siger at lyssværdet nu kalder på hende, men jeg har altid set det mere som en talemåde end noget bogstaveligt. Tidligere i artiklen står der jo også at lyssværd ikke er ligesom en "Sorting Hat" i Harry Potter mht. moral code, så det ville være mystisk at gå den rute i det hele taget.

Som der står:

“As much as we like to mythologize why it’s green and what that all signifies,” Hidalgo explains, “sometimes there are very pragmatic filmmaking reasons behind these things.”

Man kan hurtigt læse mange ting ind i mundæne detaljer som oftest er resultatet af filmhåndværk snarere end lore/mytologi :)

Jeg tvivler meget stærkt på at mysteriet omkring Rey's lineage fyldte specielt meget hos JJ og Kasdan da de skrev manuskriptet. Som jeg ser det så vi ikke Rey's forældre da det ikke ville give filmen noget og kun optage screentime. Desuden ville det låse det område så ingen kunne gøre noget interessant med det fremover. Vi fans har dog blæst det op til at være et kæmpe mysterium og det siger Lucasfilm da ikke nej tak til at være en del af.

Skriv ny kommentar: