Nej og nej. LucasFilm skyder nu to vedholdende “Star Wars”-rygter ned. Alden Ehrenreichs nye, unge Han Solo medvirker ikke i “Rogue One”. Heller ikke den unge Darth Vader-skuespiller, Hayden Christensen, kigger forbi.
Se også: Teaser: Der kommer en virkelig solofilm med Darth Vader
Det er “Rogue One”-instruktøren Gareth Edwards, der nu slår fast, at den unge Han Solo må vente til den næste spinoff-film, der specifikt handler om Han Solo:
”Jeg er ikke sikker på, at jeg må gøre det, men det synes jeg, at jeg skal… Han Solo er ikke med i filmen,” siger Edwards ifølge MovieWeb.
Samtidig slår LucasFilm-chefen Kathleen Kennedy fast, at hovedrollen i George Lucas’ prequel-trilogi – “Episode I-III” – heller ikke er med i “Rogue One”:
”Nej. Det er ikke sandt. Det kan jeg bekræfte. Det er han ikke.”
Darth Vader viser sig som bekendt ellers i “Rogue One”, men det bliver altså ikke i skikkelse af Hayden Christensen.
“Rogue One: A Star Wars Story” får dansk premiere d. 14. december.
#1 X&O 8 år siden
#2 Mr AC 8 år siden
Jeg er også enig med #1 i at det ikke vil give nogen mening at blande Han Solo ind i historien. Det vil i mine øjne virke alt for forceret (no pun intended) at nogle af de kendte hoved-figurer skulle være med i netop Rogue One.
#3 Dj Kold 8 år siden
Som for eksempel... hmmm... Darth Vader? ;)