Det er blevet normen, at mange succesfulde film får 2’ere – og hvis 2’eren klarer sig godt, er der en god sandsynlighed for, at det bliver til en hel franchise – som filmselskaberne ofte presser, indtil citronen er tør som sandkage, og publikum bliver trætte af at se de samme figurer i stadig mindre opfindsomme film.
I år bliver citronen dog for alvor presset, idet 2011 sætter rekord med ikke mindre end 27 sequels. Det er det højeste antal, der er målt i filmhistorien. Den tidligere rekord var i 2003, hvor 24 efterfølgere ramte biograferne.
I år vil man bl.a. kunne opleves sequels som “Transformers: Dark of the Moon”, “Scream 4”, “Pirates of the Caribbean: I ukendt farvand”, “Fast Five” og “Final Destination 5” – for blot at nævne et lille udpluk.
Læs også Filmz-artiklen: De største sequels i 2011.
Det er dog næppe overraskende, at filmselskaberne vælger at satse på allerede etablerede succeser frem for originale værker. I løbet af de sidste 10 år var otte ud af de 10 mest indbringende film således sequels. I 2010 talte de fem mest omsættende film tre franchise-titler: “Toy Story 3”, “Harry Potter og dødsregalierne: Del I” og “Shrek Den Lykkelige” (de to originale værker var “Alice i Eventyrland” og “Inception”).
Hvad foretrækker du? Originale film eller sequels til etablerede succeser? Klik på ‘Kommentarer’ herunder for at diskutere i forummet.
#91 Babo Rises 13 år siden
haha! øhhh ja... og......hvad.......så? Du får det til at lyde som, at det er en kvalitet i sig selv, jo mindre man forklarer?
#92 Babo Rises 13 år siden
Det ville ikke have været den store bekymring, havde filmen koster 30-40 mil..
#93 Bruce 13 år siden
Jeg advokerer på ingen måde for, at alle film skal gøres til tavse visuelle og forestillinger, ej heller en enlig svale som Inception. Skal jeg koge mine indvendinger sindssygt meget ned, som jeg ender op med en tyk rødvins sauce, når jeg har gennemristet mine svampe, så er det, at Nolan for mig eksekverer sin fortælling unødigt og overmåde kompliceret.
Det er IKKE intelligent for mig, at der bruges 30 minutter af en film, på diverse sekvenser, som skal tage én igennem en håndbog for regler, omkring de næste to timers univers, på halvdelen af den normerede tid. Allerede DER burde en klokke have ringet for Nolans ører, hvis han var den mr. Big, han ofte får æren får. At holde et pace, som kan gøre det besværligt at holde rede på alle regler og konstruktioner, er ikke intelligent i sig selv. Hvad Nolan så absolut gør korrekt undervejs, er hans klipning mellem lagene. Heri ligger min cadeau til hans instruktørforce med Inception, men ellers synes jeg godt nok dette er en af mandens dårligst instruerede film.
Det er heller ikke mine indvendinger. Jeg har også tidligere sagt, at Mal / Dumkopf forholdet er det mest interessante og bedst udforskede i filmen. Men hele Inceptions plotdevice, fra Ken Fjeldabes request i helikopteren initierer det og fremefter, eksekveres, som om man er bange for, at publikum kan følge med i normalt pace og derfor gøres vi bekendte med en rum mængde præmisser undervejs, som skal kunne pege os hid eller did. Kald det bare intelligent. Monty Python lavede også "did the fish go that way ... or did the fish go ... that way" sketchen og informationen var ikke så interessant i den sammenhæng alligevel.
Inception sammenligner jeg netop med 2001, fordi jeg anser dem som to vidt forskellige modpoler, hvad angår det at stille information til rådighed på "need to know basis", som gavner filmens eksekvering. Som sagt påstår jeg ikke, at Nolan skal klone virkemidler, men jeg havde troet, at han var så god en instruktør, at han kendte noget til virkemidlers effektivitet. Og nej, jeg måler ikke en sådan effektivitet i boxoffice. Jeg ved ikke hvad der er gået galt for Nolan med Inception, men det er en mærkværdig hit'n'miss affære man er vidne til. Det ene øjeblik genialiteter og det andet tåkrummende middelmådigheder.
#94 Bruce 13 år siden
Jamen jeg synes ikke de SKAL fortælles og ihvertfald ikke så indgående og omstændeligt som Nolan gør det. Jeg mener man kunne have opnået en langt større intensitet ved at vise konstruktioners virke fremfor at fortælle om dem. Det er jo film og ikke et Orson Welles radiodrama. Havde seernes fantasi kredset mere omkring Inceptions indretning end at holde rede på de mange "here's another clue(less)", ville oplevelsen have været mere intens. Det er muligt tante Oda ikke havde fattet den ved første gennemsyn, men jeg er sikker på, at en rigtig god instruktør kunne have flikket en billedside sammen, som kunne have fået én til at forstå.
Tro mig. Han får meget svært ved at gøre den mere forskruet end han allerede er mislykkedes med :) At jeg overhovedet er ude i, at Nolan skulle have lavet Inception, hvor mere er lagt over på publikums fantasi, skyldes jo kun det faktum, at den mislykkes fælt med den omstændelige opsætning af præmisserne for virkemidlerne i universet. Jeg siger ikke "uden forklaringer", men der er absolut en middelvej, som var at foretrække for det den er nu.
Absolut. Hvis Nolans repertoire som instruktør er meget begrænset, så kan det da sagtens være, at en sådan udfordring er langt over mandens niveau. Jeg tvivler dog, men måske manden gerne blot vil gøre det han ved han behersker og grine hele vejen ned i banken. Det skal han så have lov til.
#95 Babo Rises 13 år siden
Jeg tvivler. Et projekt han har arbejdet på i så mange år. Forrykt at antage.. kører du ikke lidt i ring, bruce? Måske burde jeg selv ha' holdt forlængst :)
#96 Bruce 13 år siden
Så meget desto mere skuffende.
#97 Michael Andersen 13 år siden
F.eks. var Darth Vader og Alien-monsteret mere skræmmende dengang man ikke kendte så meget til dem og man derfor selv måtte bruge hovedet. Men jo mere man viden man har, jo mindre mystik. Det gælder for alt: historier, kvinder etc. you name it :)
Forklaringerne i "Inception" er bare til for at ingen skal mistes i farten. En film skal sgu turde hoppe i vandet, og ikke bare stå og vente på kajen: "Er alle med? Også dig, moster Oda nede fra Flensborg? Kan du følge med eller skal vi forklare dig reglerne engang til?" DON'T TELL IT - SHOW IT! Hvis en filminstruktør ikke forstår at gøre det, så ville det være en meget bedre ide at skrive en bog.
#98 mr gaijin 13 år siden
Fresh story ideas a tough sell in Hollywood
#99 Bruce 13 år siden
#98
Og det vil jeg så sandelig også håbe!
#100 IK 13 år siden