“Doctor Strange 2” bliver den centrale MCU-film i Phase 4 – påvirker også serien “Loki”.
MCU-chef Kevin Feige var på scenen under weekendens São Paulo Comic-Con med en stor nyhed.
“Doctor Strange in the Multiverse of Madness” bliver den centrale film i Phase 4 af MCU, hvor der skrues op for Multiverset.
Således kommer “Doctor Strange 2” til at påvirke MCU-serien “Loki” – der får premiere i foråret 2021 – men også kommende MCU-film:
”Multiverset er det næste skridt i udviklingen af MCU, og ‘Doctor Strange in the Multiverse of Madness’ kommer til at åbne det på vid gab på måder, der vil få følgevirkninger for Disney Plus-serien lige før den – det er ikke ‘WandaVision’ – og film lige efter på en stor, sjov måde,” siger Kevin Feige ifølge Heroic Hollywood.
De to efterfølgende MCU-film i Phase 4 er “Spider-Man 3” og “Thor: Love and Thunder”.
“Spider-Man 3” blev netop en del af MCU ved en ny Sony-aftale, der gør, at Spider-Man kan bevæge sig over til Sonys Marvel-univers, SUMC – her kan multiverset blive et redskab til den øvelse.
Det samme gælder “Thor: Love and Thunder”, hvor Loki efter sigende igen optræder, hvilket altså kan blive via en omvej igennem “Doctor Strange in the Multiverse of Madness”.
Læs også ‘Marvel på CCXP: Kevin Feige fremviste lækkerier ved MCU-panel‘.
“Doctor Strange in the Multiverse of Madness” får premiere d. 7. maj i 2021.