Kvindekamp: Marvel Studios har hyret Cate Shortland til at instruere solofilmen om Black Widow.
Det blev ganske som Filmz skrev i slutningen af juni: Enten Cate Shortland, Amma Asante, Kimberly Peirce eller Maggie Betts var udset til at instruere “Black Widow”.
Førstnævnte Cate Shortland er nu klar som instruktør på MCU-filmen om Black Widow, skriver The Wrap.
Marvel Studios har været grundige i jagten på den rette instruktør – 70-75 kandidater har været i spil til jobbet.
Det er Jac Schaeffer, som skriver “Black Widow”, der angiveligt bliver en prequel muligvis med deltagelse af Bucky Barnes/The Winter Soldier.
Cate Shortland er bedst kendt for 2. verdenskrigsfilmen “Lore”, der fik dansk biografpremiere for fem år siden – læs anmeldelsen her.