I en længere artikel i Variety omkring fremtiden for Universal Studios, nu hvor strejken blandt manuskriptforfatterne er ovre, kan filmselskabet afsløre, at de har planer om sætte gang i en lang række højtprofilerede projekter, der inkluderer adskillige franchises.
En af disse er den populære “Bourne”-filmserie, hvor det nu er blevet afsløret, at både Matt Damon og instruktøren Paul Greengrass har takket ja til at fortsætte med en fjerde film om den handlekraftige Jason Bourne.
I artiklen skrives der: ”[Formændene for Universal] Marc Shmuger og David Linde har indgået aftaler med Paul Greengrass og Matt Damon om en fjerde ‘Bourne’-film, selvom instruktøren og stjernen lod til at være færdig med serien efter tre film.”
Der har også på det seneste været forlydener om, at Damon alligevel har tøet op omkring idéen om at skulle spille Bourne igen, selvom skuespilleren under et interview i Cannes sidste år virkede yderst sikker på at være færdig med franchisen.
Serien om den veltrænede lejemorder med hukommelsestab har vist sig at være en ekstrem lukrativ og velmodtaget franchise for Universal. “Manden uden navn – The Bourne Identity” omsatte for $214 mio. i biograferne på et budget på $60 mio. Efterfølgeren, “Bourne duellen”, indtjente $288 mio. på et $75 mio. stort budget, mens den tredje film, “The Bourne Ultimatum”, omsatte for mere end $442 mio. i biograferne på et budget på $110 mio.
I artiklen nævnes det endvidere, at Universal håber på at kunne holde instruktøren Guillermo del Toro fra at lave de to “Hobbitten”-film for Peter Jackson, da disse formentlig vil forsinke Guillermo del Toros planer om at filmatisere H. P. Lovecrafts “At the Mountains of Madness” hos filmselskabet.
Det tilføjes også, at Sacha Baron Cohens “Bruno” muligvis vil kunne udkomme til næste år.
#1 sluppermand 16 år siden
#2 filmz-hcvang 16 år siden
#3 filmz-Kadann 16 år siden
#4 Riqon 16 år siden
#5 cansi 16 år siden
#6 filmz-gofferoffer 16 år siden
Heheheh, The Bourne Redundancy? :-) Vist en joke fra et knap så seriøst program.
#7 rockysds 16 år siden
Bog fire og fem hedder "The Bourne Legacy" og "The Bourne Betrayal", og er ikke skrevet af Robert Ludlum. "The Bourne Redundancy" var bare en morsom joke (når man ved, hvad ordet betyder), Matt Damon lavede på "The Daily Show"
Med hensyn til en 4'er er jeg egentlig ganske frisk når det er Greengrass (og forhåbetlig Gilroy) som styrer slagets gang. Selvom jeg nok vil kalde den redundant... :)
#8 filmz-Bruce 16 år siden
#9 filmz-Scarface 16 år siden
Dagens bedste nyhed. Bourne er den bedste actionfilm siden Heat.
#10 elwood 16 år siden
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"