En af de mest populære scener i Bryan Singers ”X-Men: Days of Future Past” finder sted, da den lynhurtige Quicksilver pacificerer en række vagter i super speed-mode under et indbrud i Pentagon.

Se også: Nye navne rygtes til de yngre udgaver af Cyclops, Storm og Jean Grey

Havde instruktøren fra den forrige film i serien, Matthew Vaughn, stadig befundet sig bag kameraet, var scenen aldrig blevet til noget. Det fortæller han i et nyt interview med magasinet Empire.

”I min version ville Juggernaut (mutant fra ‘X-Men: The Last Stand’ spillet af Vinnie Jones) være blevet kastet ud fra et fly i 6000 meters højde, og smadret igennem Det Hvide Hus med hovedet først,” fortæller Matthew Vaughn i et nyt interview med Empire.

Han er dog glad for, at Bryan Singer valgte at ændre i manuskriptet og gøre plads til ”den bedste scene i filmen,” som Matthew Vaughn kalder Quicksilver-sekvensen.

”Jeg ville have gjort filmen værre. Quicksilver-scenen var langt bedre end min idé,” siger han.

De populære mutanter vender tilbage på det store lærred i 2016 i filmen ”X-Men: Apocalypse”.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (9)
Gravatar

#1 krirru 9 år siden

det var da i pentagon og ikke det hvide hus de brød ind i...
Gravatar

#2 Geekalot 9 år siden

ja, the white house, er en af de andre film.
Gravatar

#3 Andreas Ebbesen Jensen 9 år siden

Det har I ret i. Jeg har rettet det til i nyheden. Tak :)
'I don't want to achieve immortality through my work. I want to achieve it through not dying' - Woody Allen
Gravatar

#4 Kviesgaard 9 år siden

Vil give Matthew Vaughn ret her. Quicksilver-scenen er helt fantastisk og jeg er da glad for, at Bryan Singer valgte den ide frem for Juggernaut-ideen.
Den Jyske Marvel-fan. Oh Yeah
Gravatar

#5 Den fede 9 år siden

En instruktør der kan se ud over sig selv og anerkende den bedre løsning.....jeg er sgu efterhånden lidt småforelsket i ham Matthew Vaughn.
Gravatar

#6 Hive 9 år siden

Jeg er en af de nok få, der ikke synes så super godt om Quicksilver scenen. Mest af alt fordi de gør ham så ekstremt hurtig at tiden næsten står stille, hvilket gør ham aaaalt for magtfuld.
Gravatar

#7 bnm 9 år siden

Scenen blev bedre men plottet blev dårligere. Quicksilver er Magnetos søn, og kunne have forhindret mordforsøget på trask uden at befri magneto.
Gravatar

#8 De4_Kia 9 år siden

#5 Enig, er dog ikke små forelsket i ham, tror jeg ikke min kæreste bliver glad for, på den anden side savler hun over andre berømtheder, så hun kan enlig ikke sige noget til det, altså hvis det nu var xD
Gravatar

#9 Hive 9 år siden

#7

Ja, Quicksilver kunne egenhændigt stoppe langt de fleste trusler. Det er problemet.

Skriv ny kommentar: