20th Century Fox leder med lys og lygte efter skuespillere, der kan portrættere de yngre Cyclops, Jean Grey og Storm i næste års “X-Men: Apocalypse”. Og nu har de sat spotlyset på en række nye navne. Det skriver Latino Review.
Se også: Bryan Singer teaser “X-Men: Apocalypse” med billede af manuskript
Hjemmesiden fortæller nemlig, at britiske Taron Egerton, der har hovedrollen over for Colin Firth i Matthew Vaughns “Kingsman: The Secret Service”, overvejes til rollen som den unge Cyclops. Tye Sheridan fra “Mud” og den mindre kendte Jamie Blackley meldes også som kandidater.
Til rollen som en ung Jean Grey har instruktør Bryan Singer øje på irske Saoirse Ronan, der er kendt for en lang række roller i blandt andet ”Hanna” og senest ”The Grand Budapest Hotel”. Også Sophie Turner, der spiller Sansa Stark i HBO’s ”Game of Thrones” er en af kandidaterne.
Også Storm skal spilles af en yngre skuespiller, og her kigger man lige nu på Alexandra Shipp og Zendaya Coleman, der begge har mest erfaring med roller i tv-film og tv-serier. Optagelserne til “X-Men: Apocalypse” begynder snart, så der går ikke længe før rollerne bliver officielt bekræftet.
Rollebesætningen fra sidste års ”X-Men: Days of Future Past” vender tilbage, og det samme gør instruktør Bryan Singer og manuskriptforfatter Simon Kinberg. Af nye navne tælles blandt andet Oscar Isaac som filmens skurk, Apocalypse.
#1 Kviesgaard 9 år siden
Betyder det også, at vi får Hugh Jackman og se igen? Har været meget i tvivl om, hvorvidt han ville vende tilbage. Ok måske giver svaret sig selv i artiklen her, men jeg troede, at Bryan Singer nu satsede på First Class holdet, og ikke på dem fra den oprindelige trilogi.
#2 Captain Marvel77 9 år siden
Så heller noget med at de gamle kan fortælle hvordan kampen imod apokalypse forgik , til de unge nye mutanter i fremtiden.
men godt vi stadigvæk får x-men film produceret, håber at XM:A , blir god og det samme med gambit og deadpool, og wolverine 3 , samt sidst men ikke mindst x-force, som også skulle komme, hvis de da ikke ændre dette, personligt så jeg heller en decideret x-men 4 film istedetfor x-force.
#3 Geekalot 9 år siden
#4 Captain Marvel77 9 år siden
Men kan godt forstå behovet for XMDOFP pga XMWO og XM3 , som gjorde mere forvirring end gavn.
#5 Sweetiebellefan 9 år siden