MCU bliver endnu mere genre-mangfoldigt takket være Disney Plus, forudser Kevin Feige.

“WandaVision” er ikke MCU, som vi kender det.

Disney Plus-serien er en decideret sit-com, hvor hvert afsnits stil er en hyldest til en bestemt æras amerikanske sit-coms.

Læs også: Marvel afslører den fulde trailer til “WandaVision”

Den slags modige genre-eksperimenter er en af de muligheder, som Disney Plus har givet MCU, fortæller Kevin Feige ved en pressekonference i forbindelse med udgivelsen af “WandaVision”:

“Jeg håber, at ‘WandaVision’ siger: ‘Gør dig klar til det nye og det anderledes.’ Jeg håber, at alle vores film har sagt det. Mulighederne med Disney Plus har i hvert fald tilladt os at udvide den del,” siger Feige.

Han fortæller også, at det krævede en del arbejde, før det lykkedes at finde de rette mennesker, som forstod ambitionen:

“Idéen var hele tiden at lave noget, der ikke kan laves som spillefilm. Noget, der leger med formatet og med mediet. Og det var mange møder, før folk forstod, hvad vi gik efter,” fortæller Feige.

Feige fandt dog til sidst instruktør Matt Shakman og manuskriptforfatter Jac Schaeffer, som gjorde den vilde idé om en MCU-sit com til virkelighed.

De to første afsnit af “WandaVision” får premiere den 15. januar på Disney Plus.

 



Vis kommentarer (2)
Gravatar

#1 Nagash 3 år siden

Glæder mig sgu til et se det, selvom jeg stadig er hverken købt eller solgt angående sit-com formatet. Frygter lidt det bliver for sært, men håber jeg tager grueligt fejl.
Gravatar

#2 Cruelman 3 år siden

Nagash (1) skrev:
Glæder mig sgu til et se det, selvom jeg stadig er hverken købt eller solgt angående sit-com formatet. Frygter lidt det bliver for sært, men håber jeg tager grueligt fejl.


Jeg er også spændt på projektet/serien. Det er en fed ide og lad os se den komme til livs, tror bare ikke de skulle have gjort med de figurer. De skulle efter min mening, have forsøgt sig med et andet "univers". Måske noget mere dagligdags agtig, som alle kan relatere til og ikke et helte par. Er som dig hverken købt eller solgt!

Skriv ny kommentar: