De danske anmeldere er langt fra enige om “Fahrenheit 11/9”. 

Michael Moore er nærmest lige så omdiskuteret som Donald Trump. I “Fahrenheit 11/9” bliver de to forenet i Moores kritiske dokumentar om Trump.

Hvordan han har løst den øvelse, kan de danske anmeldere dog ikke blive enige om.

Politiken, Jyllands-Posten og Ekstra Bladet giver alle 4 stjerner, selv om de ikke er ubetinget begejstrede for “Fahrenheit 11/9”.

”Retorikken er indimellem noget skinger,” skriver EB, imens Politiken konstaterer, at ”hans ‘sjove’ ideer lugter af genbrug.”

Mere negative er DR, hvor der er 3 stjerner, imens Filmz kun kan finde 1 stjerne til Michael Moore:

”Moore bliver decideret uvederhæftig i en sekvens, hvor han udråber Trump til racist og kvindehader,” skriver DR, imens Filmz konstaterer, at Moore og Trump er lige slemme:

”Michael Moore er en lige så dårlig instruktør, som Donald Trump er præsident.”



Vis kommentarer (1)
Gravatar

#1 Squeszh 5 år siden

"Michael Moore er nærmest lige så omdiskuteret som Donald Trump"...


Den lader vi lige stå et øjeblik....

Skriv ny kommentar: