Mike Myers “The Love Guru” og Paris Hilton blev de store vindere, da Razzie-priserne for årets værste filmpræstationer blev uddelt.
“The Love Guru” vandt prisen for værste film, værste skuespiller (Myers) og værste manuskript, mens Paris Hiltons “The Hottie and The Nottie” vandt for værste skuespillerinde (Hilton) og værste skuespillerpar. Hilton modtog desuden prisen for værste kvindelige birolleskuespiller for filmen “Repo! The Genetic Opera”.
Pierce Brosnan vandt for værste mandlige birolleskuespiller for musicalen “Mamma Mia!” – ifølge Razzie-akademiet primært pga. hans lidet imponerende sangstemme.
“Indiana Jones og krystalkraniets kongerige” modtog prisen for værste sequel, og som begrundelse sagde arrangørerne: ”Det er den fjerde film i en elsket franschise, men denne her var stort set ikke elsket af nogen.”
Uwe Boll vandt for værste instruktør og fik desuden som forventet prisen for værste karriere. Boll havde i den anledning sendt en video til uddelingen, hvor han i spøg fortalte, at Razzie-priserne havde ødelagt hans liv, og at han aldrig ville lave film igen.
Parodifilmene “Disaster Movie” og “Meet the Spartans”, der hver var nomineret i fem kategorier, gik tomhændet fra uddelingen.
Razzie-akademiet er allerede begyndt at kigge på mulige kandidater til Razzie-priserne 2010, og blandt disse finder man “Hannah Montana”, “Fredag den 13.” og “Bride Wars”.
#1 myshkin 15 år siden
- internet anonymous
#2 Spanner 15 år siden
"Do not talk to me about pork when we have a crisis on my hands!!" - Producerem
#3 Bony 15 år siden
#4 Morpheus 15 år siden
#5 filmz-Kadann 15 år siden
Indy 4 følger efter en virkelig god trilogi, er instrueret af en dygtig instruktør, har gode skuespillere og nogle fornuftig folk bag kameraet i det hele taget, hvilket burde give en god film, men i stedet gav noget bras, så det er jo ikke så underligt, at den hiver sådan en pris hjem.
#6 Andcasso 15 år siden
#7 gi-jones 15 år siden
#8 Spanner 15 år siden
Det kan godt være, at der er nogen, der elsker den, men der er godt nok mange, der hader den og synes at Spielberg/Lucas burde skamme sig over at besudle Indys minde på den måde.
"Do not talk to me about pork when we have a crisis on my hands!!" - Producerem
#9 Kruse 15 år siden
Sådan noget må man ikke spøge om. Tænk på hvor mange der blev skuffet da de fandt ud af at det var en joke!
#10 Dragon_Claw 15 år siden
Ha ha ha! Filmverdenen ville sku´ blive kedelig, hvis der ikke var en amøbe som Dr. Boll til, at stikke en pind i øjet på folk engang imellem.