Mikkel Munch-Fals har ikke klaret skærerne fra populær filmanmelder til filminstruktør særlig godt – i hvert fald ikke, hvis man måler ud fra et kommercielt synspunkt.

Hans debutfilm “Smukke mennesker” blev lunkent modtaget af anmelderne, da den havde premiere i sidste måned, og heller ikke biografgængerne har vist den store lyst til at indløse billet til filmen.

Se, hvor mange stjerner anmelderne gav “Smukke mennesker”.

“Smukke mennesker” er årets største danske flop i biograferne med et billetsalg på kun lidt over 5000 billetter. I den senest opgjorte uge (7.-13. oktober) er der kun blevet langet 804 billetter over billetlugerne. Det skriver Politiken.

Filmen, der har fået 5 mio. kroner i støtte fra støtteordningen New Danish Screen, er efter 25 dage nu taget af plakaten i de fleste biografer.

Til sammenligning bliver de danske biografgængere tilsyneladende aldrig trætte af den velkendte familieunderholdningsformular – “Far til fire – på japansk” er med 430.417 billetter således den danske film, der har solgt flest billetter i år.

Se også: Mikkel Munch-Fals anmelder sin egen film – og giver den 32 stjerner.



Vis kommentarer (19)
Gravatar

#11 filmz-Sichlau 14 år siden

Benny_blanco (10) skrev:
Det er sjovt som folk kan fryde sig, bare fordi han er tidligere anmelder.
Det er super ærgerligt for Mikkel Munch, ligesåvel som det ville have været
ærgerligt for Susanne Bier hvis hun lavede en film der floppede.


Det er da ikke bare fordi han er anmelder, men NETOP fordi han er anmelder. Vi har en instans der dissekerer film efter film, og fortæller hvad der gør disse film dårlige, eller gode. Så må man også forvente at den selv samme person kan finde ud af at efterleve disse visdomsord.
Jeg fryder mig ikke over hans personlige nederlag - hvis det da er et personligt nederlag. Som jeg skriver håber jeg han kan vende det til noget positivt, og gøre sin næste film endnu bedre, så skattepengene måske bliver brugt lidt mere fornuftigt. Det er svært ikke at fryde sig over at have ret, når man oprindeligt tænkte at det næsten kun kunne gå galt.

Antlion (9) skrev:
Ehm, jeg går ud fra, at du aldrig har hørt om Cahiers du Cinéma?


Ahehem-selv? Ja du har har ganske ret i at jeg absolut ingen ting aner om Cahiers du Cinéma. Der er selvfølgelig ingen regler uden en undtagelse, men det gør det ikke nødvendigvis forkert.
Gravatar

#12 filmz-Ice 14 år siden

Jeg er ikke den største fan af Mikkel Munch-Fals. "Smukke Mennesker" kommer jeg heller ikke at se, da intet jeg har set eller hørt om den film har vækket min interesse
Gravatar

#13 Høegh 14 år siden

Sichlau (11) skrev:
Det er da ikke bare fordi han er anmelder, men NETOP fordi han er anmelder. Vi har en instans der dissekerer film efter film, og fortæller hvad der gør disse film dårlige, eller gode. Så må man også forvente at den selv samme person kan finde ud af at efterleve disse visdomsord.



Are... you... kidding... me?

Det der kan du vel forhåbentligt ikke mene seriøst?
Det der må ske må ske, måske

Gravatar

#14 Jach 14 år siden

"Far til fire – på japansk" er med 430.417 billetter således den danske film, der har solgt flest billetter i år.

Dette er et bevis på de fleste biografgængere i DK umiddelbart oftest ser de dårlige film i biffen for den nye "Far til fire" serie er da noget af det ringeste Dansk filmindustri har præsteret. Så der er faktisk en chance for det her er en udemærket film.
"Game over man, game over"
"Stop screwing around"
-Hudson from ALIENS
Gravatar

#15 nwinther 14 år siden

Jach (14) skrev:
Dette er et bevis på de fleste biografgængere i DK umiddelbart oftest ser de dårlige film i biffen for den nye "Far til fire" serie er da noget af det ringeste Dansk filmindustri har præsteret. Så der er faktisk en chance for det her er en udemærket film.


He, he. Ja. Det er også mig en gåde, at folk går ind og ser sådan noget lort. Jeg kan slet ikke se, at det skulle være en undskyldning at det er børnene som gerne vil. Hvis det er tilfældet, er børn godt nok blevet ukritiske. Mon ikke det snarer er forældrene som ikke kan sætte sig ind i, hvad børnene egentligt evner, og så bare vælger laveste fællesnævner. Men så kan de måske bedre forsvare, at de slæber ungerne med på resteaurationsbranchens svar på "Far til Fire på Japansk" - McDonalds?

Lad os endelig fylde ungerne med så meget lort som muligt - det er jo dét, de gerne vil have. Og børn bestemmer.
"I, for one, welcome our new insect overlords" - Kent Brockman
Gravatar

#16 BN 14 år siden

nwinther (15) skrev:
Jeg kan slet ikke se, at det skulle være en undskyldning at det er børnene som gerne vil. Hvis det er tilfældet, er børn godt nok blevet ukritiske. Mon ikke det snarer er forældrene som ikke kan sætte sig ind i, hvad børnene egentligt evner, og så bare vælger laveste fællesnævner.


Det er jo så spørgsmålet, om børn ikke altid har været relativt ukritiske. Lad mig her bruge animationsfilm som eksempel:

Personligt så jeg da helst, at mine børnebørn fortrinsvis (ikke udelukkende) holdt sig til velskrevne og intelligente animationsfilm som eksempelvis dem Pixar og Dreamworks laver, eller til de gamle Anders And-kortfilm fremfor de nye, mere actionbetonede ditto man ser i DR's Disney Sjov. Men fakta er, at børnene ligeså gerne (ja, ofte hellere) vil se de ofte hysteriske, tåbelige, dårligt animerede og - hvad der er værst af alt - aldeles umorsomme samlebånds-tegnefilm/serier, der kører i døgndrift på TV. Det kan godt være at JEG hader disse - børnene elsker at se dem (selvom jeg dog har observeret, at der - i modsætning til de førnævnte, navngivne eksempler - er meget lange perioder hvor de slet ikke griner).

Det eneste børnenes forældre og bedsteforældre kan gøre i den forbindelse, er at give dem flere valgmuligheder. Der er næppe noget nyt i, at det først er når børn bliver større, ja, nærmere sig de første teenageårene, at de bliver sådan rigtigt kritiske, så de begynder at kunne skelne godt fra skidt, og at kunne se forskel på hurtigt producerede samlebåndsproduktioner lavet til TV og gennemarbejdede værker lavet til det store lærred.

nwinther (15) skrev:
Lad os endelig fylde ungerne med så meget lort som muligt - det er jo dét, de gerne vil have. Og børn bestemmer.


Her prøver min kone og jeg altid at foreslå nogle (i vores egne øjne) BEDRE film, for vi synes virkelig, at der er uendeligt meget bras blandt de film og TV-udsendelser, der nutildags produceres med henblik på børn.
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/
Gravatar

#17 Skeloboy 14 år siden

nwinther (4) skrev:
Men helt ærligt, er udgangspunktet ikke for elitært?

Kan ikke helt forstå, hvad du mener med den sætning. Mener du, at disse film ikke skal have noget støtte?

Synes selv Smukke Mennesker er et rigtig interessant bud på en film, og heldigvis er biografindtægter ikke alt.

Captain Awesome (8) skrev:
De støtteordninger jeg kender til virker lidt elitære. Det med at man støtter de erfarne filmskabere og de "kunstneriske" synes jeg er forkert. Det lugter lidt af at man klapper hinanden på skuldrene og støtter dem man "kender" i branchen.

Du tager lidt fejl. Det er langt fra alle film, der bliver støttet ved hjælp af konsulentordningen. En del film bliver under en anden ordning, der tilgodeser de brede publikumsfilm. Og Smukke Mennesker er så under New Danish Screen, som netop er oprettet for nye instruktører, der ikke søger mainstream-vejen.

Personligt synes jeg, at støtteordningen fungerer ganske fint. Hvis der ikke var plads til at lave de smalle film, ville det satme være sørgeligt. New Danish Screen er et superduper godt initiativ, og hvis Danmark gerne vil noget som filmland, så er det meget vigtigt, at der gives støtte til film som Smukke Mennesker.

Jeg kunne dog godt tænke mig en mere målrettet strategi mod de europæiske filmfestivaler.
Gravatar

#18 nwinther 14 år siden

Skeloboy (17) skrev:
Kan ikke helt forstå, hvad du mener med den sætning. Mener du, at disse film ikke skal have noget støtte?


Nej, jeg mener, at det ikke kommer bag på mig, at filmen ikke blev en succes. Målgruppen var snæver - noget med kollegerne på akademiet. I den retning.

BN (16) skrev:
Men fakta er, at børnene ligeså gerne (ja, ofte hellere) vil se de ofte hysteriske, tåbelige, dårligt animerede og - hvad der er værst af alt - aldeles umorsomme samlebånds-tegnefilm/serier, der kører i døgndrift på TV. Det kan godt være at JEG hader disse - børnene elsker at se dem.

Det eneste børnenes forældre og bedsteforældre kan gøre i den forbindelse, er at give dem flere valgmuligheder.


Nej, man kan sagtens styre sine børns og børnebørns filmkiggeri - faktisk vil jeg mene du har pligt til det. Det kan godt være, at det ikke er sjovt - men du lader forhåbentligt heller ikke lille Mattæus spise P-tærter til aftensmad, bare fordi at "det vil han helst". Så må man sgu have røv nok i bukserne og sige "vi skal ikke se min søsters skod-børn", vi skal ind og se noget ordentligt. Og dermed mener jeg ikke et eller andet eksperimental-teater, men en ordentlig (børne)film. Du nævner selv Pixar - og selvom det ikke er hver uge, at der er en Pixar på programmet, så må man ud og købe nogle DVD'er og så hygge sig derhjemme.
"I, for one, welcome our new insect overlords" - Kent Brockman
Gravatar

#19 BN 14 år siden

nwinther (18) skrev:
Nej, man kan sagtens styre sine børns og børnebørns filmkiggeri - faktisk vil jeg mene du har pligt til det. Det kan godt være, at det ikke er sjovt - men du lader forhåbentligt heller ikke lille Mattæus spise P-tærter til aftensmad, bare fordi at "det vil han helst".


Jeg er enig i, at man både kan og bør styre sine børn og børnebørns tv- og filmkiggeri. Men det er jo noget man kun kan gøre sådan helt overordnet, såsom hvis man ved, at nogle bestemte film, serier eller programmer er for uhyggelige, eller indeholder for meget vold eller et grimt sprog, som man ikke ønsker at éns børn skal efterligne.

Derudover kan man ikke styre børns smag - man kan højst søge at påvirke dem til at kunne lide nogle af de samme ting som én selv. Men det er urealistisk at forvente, at børnene vil udvikle præcist samme smag som én selv.

nwinther (18) skrev:
Du nævner selv Pixar - og selvom det ikke er hver uge, at der er en Pixar på programmet, så må man ud og købe nogle DVD'er og så hygge sig derhjemme.


Et godt råd, som vi selv har praktiseret de sidste 10-15 år. ;-)
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/

Skriv ny kommentar: