“Find Nemo” blev den mest indtjenende film i 2003 og det er også ganske forståeligt. Det er en sød og uskyldig film som må være den absolutte flotteste animationsfilm til dato. Men når det er sagt, så vil jeg også mene at den – næstefter “Pirates of the Caribbean” – var sidste års mest overvurderet film. “Find Nemo” har så afgjort sine øjeblikke, men at filmen skulle være en af de bedste animationsfilm til dato? Nej, dertil er historien for ordinær og humoren for uoriginal.

Historien læner sig mere op af “Græsrødderne” (“A Bug’s Life”) end “Toy Story”-filmene og “Monsters Inc.”. Hvor historierne om det levende legetøj og de farverige mostre vendte billedet på hovedet og viste os verden fra den “anden” side, er “Find Nemo” den gammelkendte historie om hovedpersonerne som må krydse farlige “farvande” (fyldt med bogstavelige og indre fjender) for at nå bestemte mål. Vi har set det tusinde gange før, og senest i “Ice Age”.

Humoren er pjattet og ikke så skarp eller sofistikeret som det normalt er kendetegnende ved en Pixar-film. Der er mange gode ideer; en klovnefisk uden en punchline; vegetarianske hajer, hjernedøde måger og akvariefisk som studerer mennesker i stedet for omvendt, men i mange tilfælde bliver situationerne kun brugt til at brænde nogle halvsjove episoder af. De yngre seere storgriner, mens de voksne klukker.

Dory, fisken med den dårlige korttidshukommelse, har så til gengæld nogle af filmens bedste og sjoveste scener og ender næsten med at stjæle hele showet. Ellen DeGeneres er specielt veloplagt som den glemsomme fisk, men faktisk er alle stemmer rigtig gode.

Men det er så klart på billedsiden, at filmen scorer sine point. Farverne er levende og animationen er eminent detaljeret. Det righoldige detaljeniveau betyder også at filmen sagtens kan klare flere gensyn.

“Find Nemo” er en sød og halvsjov film med et fantastisk flot udseende, men med en simpel historie og uden den store personlighed, og havde filmen været tegnet i almindelig 2-D, ville den næppe have skabt særlig stor røre.

VideoDet 100% digitale videotransfer gør at billedet er fuldstændig pletfrit, knivskarpt og rent. Alt er meget detaljeret og fri for digital støj. Farverne er overdådige og selv når mørket overtager bunden af havet, klarer billedet på fornemste vis også de mørkeste toner. Billedsiden på “Find Nemo” er virkelig en nydelse at se på og uden tvivl én af de flotteste til dato.

AudioLydsiden er ligeså imponerende. Akkurat som på de tidligere Pixar/Disney-udgivelser, er Dolby Digital 5.1-mikset særdeles fyldigt og aktivt. Lydsiden får på fornemste vis placeret lytteren midt i vanduniverset.

Den danske dubbing er af teknisk god kvalitet og de oprindelige stemmer er fint oversat til dansk, men som det tit er tilfældet med sådanne opgaver, fremstår de danske stemmer som kunstlede, da de af sagens natur er en imitation og ikke har samme frihed som originalen. 5/6 kameraer tildeles det danske lydbillede, mens det originale opnår fuld hus.

EkstramaterialePå den første skive finder man et kort lille program hvor filmen bliver introduceret af filmens instruktører. Man kan også finde dem, samt en af forfatterne, på et udmærket kommentarspor som løbende bliver afbrudt bl.a. af slettede scener og forskellige “bag kameraet”-programmer.

På den anden skive er bl.a. programmet “Making Nemo”, som giver et indblik i skabelsen af filmen. På trods af, at Pixar for første gang har haft et kamerahold med igennem hele processen, må det siges at være ganske standard.

I “Exploring the Reef” fortæller Jean-Michel Cousteau om virkelighedens undersøiske verden, men bliver forstyrret af Nemo, Nemos far og Dory som hele tiden dukker op og blander sig. Der findes også en række forskellige interaktive aktiviteter i form af programmer og et spil, samt en musikvideo, “Beyond the Sea”, med Robbie Williams. Trailer til andre Pixar/Disney-film samt flotte skitse/billeder er der også masser af. Som en sjov lille ting kan man finde en række virtuelle akvarier som man kan pryde sin tv-skærm med.

Man kan også få en tur rundt i Pixar-studierne. Programmet er forfærdelig overspillet og plat. De ansatte laver alt andet end at arbejde og når de hører at instruktøren er på vej, bliver de helt hysteriske. Medmindre man tilhører Teletubbies’ fanbase er det svært at se det sjove i denne rundtur.

Men det bliver endnu mere latterligt; Da kortfilmen “Knick Knack” kørte i biografen før “Find Nemo”, lancerede Pixar en ny stueren version af kortfilmen. Da de gik i gang med at rense kortfilmen digitalt, fjernede de samtidigt også den unge bikinimodels bryster og reducerede ligeledes fortrinene på havfruen! Det er også den version der findes på DVD’en.

Hele pointen med snemandens energiske flugtforsøg var jo netop at bikinipigen havde et par kæmpe beachbolde som han for alt i verden ville lege med. Tag et kig på ham, han er ikke interesseret i venskab eller et lille kys på kinden – kun i hendes overdimensionerede bryster! På coveret til “Find Nemo” står der: ”Se Pixar Animation Studios’ klassiske animerede kortfilm Knick Knack.” Jo tak, men hvor på DVD’en kan man så finde den klassiske kortfilm henne? Heldigvis er Bobby McFerrins herlige sang/melodi stadig med i den nye version af kortfilmen.

Filmen”Finding Nemo”, eller “Find Nemo” som den hedder på dansk, er dette års udspil fra Disney, og hvilket udspil. Bedst som man tror at der ikke kan trylles meget mere på computerne så overrasker Pixar atter engang. Det er et fantastisk flot og vidunderligt udført stykke arbejde, simpelthen betagende, og det bliver uden tvivl et af de største tilløbsstykker i år – hvilket også er helt velfortjent. Selvom at Disney typisk er rettet mod de yngste så kan man aldrig blive for gammel til en tegnefilm, og slet ikke en som denne. Der er endda indtil flere scener der i mine øjne er sjovere hvis man er lidt ‘oppe i alderen’ – eller bare et par år ældre end målgruppen.

Historien udspiller sig under de syv have, og hovedpersonerne er denne gang fisk og andre væsener der opholder sig under vandet, med nogle få undtagelser. Selvom at “Finding Nemo” er en børnefilm, så er der små moraler til både store såvel som små – alt sammen fortalt og visualiseret på en måde så selv de yngste kan forstå tingene. Det er en af de ting Disney og Pixar virkelig skal have ros for – de har et rigtigt godt tag på børn (og voksne), de forstår at tage nogle problemer/emner op på en måde så de kan forstå dem, og i bedste fald lære af dem. Alt fra små samfundsproblemer til større globale problemer – og på en måde så det ikke bliver alt for ‘løftet pegefinger’ og politisk korrekt.

“Finding Nemo” er en sjov og herlig lille historie om det at turde springe ud i tingene, og ikke være så påpasselig. En ‘fish-out-of-water’ komedie hvor Marlin, klovnefisken og faderen til lille Nemo, må taget springet fra de trygge omgivelser i det lille koralrev ud i den store virkelige verden for at redde sønnike fra en tilværelse i et akvarium.

Filmen lægger hårdt ud. Marlin og hans kone er lykkelige og vordende forældre, men en dag bliver hans kone og mange af rognene offer for en rovfisk. Kun Marlin og et enkelt rogn overlever – hvad der senere bliver til Nemo. Hændelsen sætter dybe spor i Marlin, og han bliver forsigtig og overbeskyttende – hvilket ikke passer den lille Nemo der som så mange andre på hans alder er nysgerrig. På Nemos første skoledag går det galt. Nemo er lidt for nysgerrig og trodsig og begiver sig ud på dybt vand, og bliver for øjnene af sin far ‘kidnappet’ af nogle dykkere, der bringer ham til et akvarium i Sydney.

Marlin bliver nu nød til at trodse sin egen forsigtighed for at begive sig ud i det uendelige store hav for at redde sin søn. Han får hurtigt selskab af den van[d]vittige fisk Dory, der har set hvor båden med dykkerne sejlede hen. Det eneste problem er bare at Dory har en elendig korttidshukommelse. Sammen begiver de sig af sted for at finde Nemo. Deres søgen bliver dog ikke nemmere af deres konstante uoverensstemmelser, og de situationer de hele tiden havner i… Dødsens farlige gopler, hajer der forsøger at opgive deres status som kødædere osv.

Alt imens forsøger Nemo og de andre fisk i akvariet, deriblandt den hærdede fisk Gill, i bedste “Flugten fra Alcatraz”-stil at slippe fri inden Nemo skal foræres væk til en lille pige, hvis ry for behandling af dyr ikke er det bedste.

Dagens fangst…Pixar har med “Finding Nemo” igen slået sit navn fast med syv-tommer søm. De er i en klasse helt for sig selv, og sidder tungt på markedet, og det er slet ikke så underligt, for det er film der virkelig fænger – både handlingsmæssigt, og i den grad visuelt – nyskabende og flot som bare fanden. De mange små detaljer. Den simple, men alligevel dybsindige historie. Selv stemmerne henrykker. Det bliver ikke meget bedre, men igen – det har man jo sagt før, og alligevel formår de at imponere igen.

Disney har i den grad noget at være taknemmelige over – og de gør klogt i at forlænge kontrakten (koste hvad det vil) når den udløber efter de næste to film. Ligesom de øvrige Pixar film (“Toy Story” filmene, “Monster Inc.”), så indeholder denne også den ene totalt sjove scene efter den anden, og er fyldt med mærkværdige indslag (især måge-scenerne er hysterisk morsomme) og ‘personligheder’ – det er nogle herlige bi-roller, og deres medvirken er kun med til at løfte filmen.