Fluerne på væggen
Udgivet 11. aug 2005 | Af: chuck | Set i biografen
Mys tilgang til at lave film er; optag alting. Kameraet er nærmest blevet en ekstra legemsdel på My, som elsker at være fluen på væggen. Trine Dyrholm er overbevisende som den nysgerrige My, der forelsker sig i Svend Balder. Lars Brygman viser nye sider af sit talent, som den selvsikre og charmerende borgmester, der ligesom My sætter karrieren højest. Under Balders charmerende facade gemmer der sig et politisk dyr, som bider, hvis det trues. Samspillet mellem Dyrholm og Brygman er til gengæld en smule tandløst, og det skyldes, at kærlighedsforholdet ikke er veletableret.
Æstetikken i “Fluerne på væggen” er filmens stærkeste side, for dens vekslen mellem de grynede billeder fra Mys kamera og selve filmens mere stilrene billeder skaber en intensitet, der bidrager til spændingen, som handlingen ellers ikke har meget af. Uden at røbe for meget, så er filmens politiske skandaler ikke ret slagkraftige, de overgår ikke de bedrifter Brixtofte så flot præsterede i Farum. Midtvejs i filmen tager spændingen til, men det flader lidt ud mod slutningen.
Åke Sandgren får mange ting til at fungere på deres enkelte præmisser, men sammen bliver det en blandet landhandel. Det er en skam, for Sandgren får vist, at han rummer stort talent for personinstruktion og de visuelle virkemidler mestrer han ligeledes, men manuskriptet er for rodet og mangler slagkraft. Jeg håber for fremtiden, at Sandgren får fingrene i et godt manuskript, for instruktørtalent har han masser af.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet