Ved første øjekast virker “Fire veninder – et par jeans” som en typisk metervare teenagepige film og det vil utvivlsomt afskrække mange af de tilskuere der ikke tilhører dens målgruppe. Det vil imidlertidigt være synd og skam for filmen har så meget mere at byde på – den er både en indsigtsfuld og begavet fortælling om fire pigers rejse mod det voksne liv.

I filmen møder vi de fire 16-årige veninder lige inden sommerferien. De fire har fulgt hinanden i tykt og tyndt siden de var ganske små og dette bliver den først ferie hvor de alle vil være adskilt. Kort inden afskeden finder pigerne et par jeans på en shopping udflugt. Til trods for deres forskellige højde og figur passer jeansene på magisk vis dem alle. De fire veninder er ikke sene til at tage det som et tegn af en slags, og de aftaler at de hver skal have jeansene i en uge, i håb om at de bringer held, og derefter sende dem videre til den næste.

Den sky Lena tager dem med til Grækenland hvor hun inden længe bliver besnæret af fiskeren Kostos. Romancen viser sig dog ikke at vække megen opbakning fra hendes græske familie. Samtidigt glæder den lettere overvægtige Carmen sig til at tilbringe ferien sammen med sin far som forlod familien for år tilbage. Glæden bliver dog kort da hun erfarer at han har anskaffet sig en ny familie i et velstående middelklasse hjem. Carmen kommer snart i tvivl om hvorvidt der er plads til en latino datter fra mere beskedne kår i faderens nye liv.

Bridget har kort inden mistet sin mor, men beslutter sig alligevel for at tage i fodboldlejr. Inden længe bliver hun betaget af den labre træner, som hun ufortrødent jagter med 110 kilometer i timen. Efterhånden må spørgsmålet dog melde sig: løber hun blot af sted i rædsel for hvad der sker hvis hun standser? Som den eneste af pigerne må Tibby bliver hjemme og passe sit arbejde i det lokale supermarked. Det der virkeligt optager hende er dog den dokumentar som hun går og arbejder med. Den handler om forskellige tabere i samfundet (en suckumentary kalder hun den).

“Fire veninder – et par jeans” er baseret på en roman af sammen navn skrevet af Ann Brashare, og er den første i en bogserie. Historien skrider frem mens der klippes frem og tilbage mellem de forskellige piger, hvilket fungerer ganske effektivt, eftersom vi ikke når at køre træt i nogle af handlingsforløbene. De bevarer deres friskhed gennem filmen.

De fire piger burde virke bekendte for tilskuerne. De har alle træk som man kan nikke genkendende til, enten hos sig selv eller hos andre. Det eneste utroværdige er måske at de fire overhovedet er veninder når de nu er så forskellige. Det bliver dog hurtigt tydelig at de langt fra er karikaturer, men derimod giver et levende og troværdigt indtryk. Efterhånden som filmen skrider frem bliver pigerne konfronteret med deres familier, og må gøre nogle af de erfaringer som alle må gøre sig på et tidspunkt. De opdager familierne og forældrenes utilstrækkelighed, men samtidigt argumenterer filmen, ikke for at problemerne uden videre kan løses – for noget så naivt tror den ikke – men derimod for en fælles accept og forståelse af hinanden på godt og ondt.