Warner Bros.’ planer om enten at fortsætte eller genstarte deres populære Batman-franchise ser nu ud til at være skubbet lidt længere ud i fremtiden.
Se også: Er Batman på vej til at blive rebooted?
En ny Batman-film var ifølge rygtemøllen ellers sat til muligvis at skulle udkomme i løbet af 2016, men er nu blevet skubbet til 2017 hvis ikke senere.
Planen skulle stadig være, at den nye version af Batman introduceres i den kommende superheltefilm “Justice League”, hvor Batman, Superman og en række andre kendte DC Comics-superhelte slår sig sammen, ligesom vi tidligere har set det med Marvel-heltene i “The Avengers”.
Hvis “Justice League” og den nye Batman bliver taget godt imod, ser en 2017-udgivelse sandsynlig ud, men hvis “Justice League” ikke formår at hitte, kommer vi nok til at vente noget længere på en ny film om den mørke ridder.
#31 Ispep 11 år siden
En anden version af Batman vil ikke være en gentagelse. Udover at Batman vil optræde. Men det er da for mig totalt underordnet, sålænge produktet er godt.
#32 Alex- 11 år siden
Hvorfor blive ved med at lave Batman-film når der er mange andre fede karakterer i DC man kan tage fat på?
Vil vove at påstå at den eneste grund til den snarlige reboot er pga Nolan-trilogien og IKKE fordi man har en eller anden vildt fantastisk idé som bare må laves.
Der er mange DC-karakterer som de burde få igennem Nolan(ish)-møllen så vi kan få gang i et mere interessant DC-Univers på film. Lige pt har vi kun Batman som flertallet vil kalde en acceptabel helt, så jeg synes bestemt ikke at de skal lave Justice League før de mindst har fire-fem gode versioner af andre helte end bare Batman. Se The Avengers feks, den lavede de først da de havde hele forhistorien på plads i andre film. Justice League kommer lige pt kun ud for at drille The Avengers 2 hvor de kun har Batman at trække på, medmindre Superman selvfølgelig bliver et hit, hvilket jeg virkelig håber på, for at vi kan komme over den Batman-hype og komme igang med resten af DC.
#33 BN 11 år siden
Joh, Keaton var ret god, men Bale er efter min mening bedre og generelt mere overbevisende. Og 'Batman' (1989) har desværre ikke det der tidløse præg, der kunne have fået én til at glemme, at den er lavet i 1980'erne. Kim Basinger spiller dårligt, filmen mangler følelsesmæssig power, visse effekter er utroligt kunstige (Batmans mini-fly og indflyvningen mod Jokeren) og kulisserne ligner til tider ... ja, kulisser. Filmens nærmest cirkusagtigt muntre tone gør, at filmen virker meget kitschet. Hvis jeg skal tage de kritiske briller på, er det som om Keaton med sit seriøse skuespil er anbragt midt blandt en flok klovner og komikere ... eller ihvertfald skuespillere, der næsten allesammen har en ironisk attitude, som præger deres skuespil.
Keaton som Batman: 8/10
Bale som Batman: 10/10
'Batman' (1989): 7/10
'Batman Returns': 7/10
Nolans Batman-trilogi: 10/10
Lige præcis!
#34 Ispep 11 år siden
Det er da noget af en påstand. Det kunne måske ikke tænkes, at nogen derude også brænder for projektet og kan komme med nogle gode ideer.
#35 Kruse 11 år siden
Og den eneste grund til at Batman Begins blev til, var fordi at Warner Brothers havde et stærkt, men uudnyttet brand i Batman som de ønskede at omsætte til film igen. Det var ikke fordi at Nolan kom til Warner Brothers med en fantastisk idé som bare måtte laves. What's your point?
#36 BN 11 år siden
Eftersom det ENDTE med en fantastisk idé og et fantastisk manuskript (at vise Batmans skabelses- eller oprindelseshistorie, og at gøre historien mere realistisk m.h.t. tone og miljø), vil jeg mene, at man stod med noget helt nyt (i forhold til de tidligere film), som retfærdiggjorde et reboot.
Det, som Nolans film endte ud i, VAR nyt.
#37 Kruse 11 år siden
Det er jeg da heller ikke uenig i(udover at jeg ikke synes at det var fantastisk). Men det startede også ud med at Warner Brothers gerne ville have gang i Batman-franchisen igen, hvilket er det samme de gør nu. Hvem siger at de kreative kræfter de hiver fat i ikke også kunne få en fantastisk idé og lave et fantastisk manuskript, som gør at de nye film føles som noget nyt? Derfor betyder nødvendigvis ikke at DU ender med at synes at det er fantastisk, men det er nu stadig den samme situation, hvor Warner Brothers heller ikke stod med nogen fantastisk idé, udover at de ville lave en Batman-film, hvorefter de så hyrede nogle kreative folk til at komme med idéerne. Jeg håber bare at de hyrer nogle dygtige kreative folk igen.
#38 BN 11 år siden
"have gang i igen"? ... Mjah ... mjoh ... men nu har Batman jo ikke ligefrem ligget stille her på det sidste. ;-) ... Der var en pause på 8 år mellem Joel Schumachers 'Batman & Robin' og Christopher Nolans 'Batman Begins', og hvis vi kun medregner VELLYKKEDE Batman-film, skal vi (efter de flestes og også min mening) helt tilbage til 1992, hvor 'Batman Returns' udkom.
Nu bliver jeg nysgerrig: Hvad synes du, der manglede i Nolans tre Batman-film? Hvad kunne du ikke lide ved dem? Ja, hvilke ting ved dem trækker ned for dit vedkommende?
#39 TP-DK 11 år siden
The World's Greatest Detective ;-)
#40 Slettet Bruger [1789211425] 11 år siden
Excellent point sir, det er præcis en af mine største anker ved serien. Batman er en ninja, ikke en detektiv i filmene. :)