Warner Bros.’ planer om enten at fortsætte eller genstarte deres populære Batman-franchise ser nu ud til at være skubbet lidt længere ud i fremtiden.

Se også: Er Batman på vej til at blive rebooted?

En ny Batman-film var ifølge rygtemøllen ellers sat til muligvis at skulle udkomme i løbet af 2016, men er nu blevet skubbet til 2017 hvis ikke senere.

Planen skulle stadig være, at den nye version af Batman introduceres i den kommende superheltefilm “Justice League”, hvor Batman, Superman og en række andre kendte DC Comics-superhelte slår sig sammen, ligesom vi tidligere har set det med Marvel-heltene i “The Avengers”.

Hvis “Justice League” og den nye Batman bliver taget godt imod, ser en 2017-udgivelse sandsynlig ud, men hvis “Justice League” ikke formår at hitte, kommer vi nok til at vente noget længere på en ny film om den mørke ridder.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (51)
Gravatar

#41 Kruse 11 år siden

BN (38) skrev:
"have gang i igen"? ... Mjah ... mjoh ... men nu har Batman jo ikke ligefrem ligget stille her på det sidste. ;-) ... Der var en pause på 8 år mellem Joel Schumachers 'Batman & Robin' og Christopher Nolans 'Batman Begins'?


Og i løbet af den pause var der flere forsøg på at få Batman-franchisen op at køre(se dette link), men som dog endte med at løbe ud i sandet. Det var først i 2003 da man hyrede Nolan, at det pludselig begyndte at blive til noget. Men pointe var bare at man også "bare" havde en plan om at lancere en ny Batman-film dengang, og det er altså ikke kun på grund af Nolan-trilogien(som AlexMilo skrev) at man vil gøre det igen allerede.

Den eneste forskel er, som du også berører i dit indlæg, at rebootet denne gang skal tage over efter en succesfuld tid. Det giver et væsentligt større pres på de kreative folk man hyrer.

BN (38) skrev:
Nu bliver jeg nysgerrig: Hvad synes du, der manglede i Nolans tre Batman-film? Hvad kunne du ikke lide ved dem? Ja, hvilke ting ved dem trækker ned for dit vedkommende?


Det er for lang en smøre, og var det ikke fordi at jeg p.t. er igang med at skrive en eksamensopgave, så kunne det være at jeg havde været frisk på det. Det er dog ikke de samme kritikpunkter jeg har til hver film. Og det er også svært at skrive om hvad man mener der manglede i film, som man skam rigtig godt kunne lide, men bare ikke var helt i top. Det hele skulle sådan set bare være bedre :-)

En mere grundig besvarelse ville kræve noget mere tid og et gensyn med de to første.
"Dave, this conversation can serve no purpose anymore. Goodbye."
Gravatar

#42 BN 11 år siden

TP-DK (39) skrev:
The World's Greatest Detective ;-)


Nah, det er ligesom kritikken af Daniel Craigs James Bond, hvor man vil have, at han skal være mere elegant og humoristisk. Jeg må nok sige, at jeg foretrækker de afvigelser, der i begge tilfælde er fra forlægget. At gøre en hårdtslående fyr i flagermus-kostume til en slags Sherlock Holmes, der undersøger og analyserer, er i mine øjne en smule latterligt. Jeg mener, hans maskering skal vel skjule hans identitet, fordi han først og fremmest er en selvtægtsmand, og ikke fordi han er detektiv, hvilket jo - modsat selvtægten - er en fuldt lovlig eller legitim beskæftigelse. Hvis der lægges for meget vægt på detektiv-delen, bliver flagermuse-kostumet ret løjerligt. Bare min mening om Batmans image/fremtoning. ;-)

Men bortset fra det, så er det da ikke fordi Batman slet ikke laver detektiv-arbejde/efterforskning i Nolans film. Han udspørger f.eks. en forbryder på lidt utraditionel vis i 'Batman Begins' i et forsøg på at få vigtige oplysninger. Han bruger et særligt teknologisk udstyr til at finde fingeraftryk på en kugle i 'The Dark Knight', hvori han også afhører Jokeren og senere bruger avanceret elektronisk aflytnings-udstyr for at finde frem til Jokerens opholdssted. Og i 'The Dark Knight Rises' graver han personlig information om Selina Kyle frem via elektroniske arkiver/internettet.

Men okay, mere detektiv-arbejde er altså hvad I savner. Fair nok. Men ellers var det nu også mere alt det filmiske (manuskript/plot, skuespil, action, billedside, musik o.s.v.) jeg havde i tanke, da jeg spurgte, hvad han ikke kunne lide, og hvad han savnede i Nolans Batman-trilogi.
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/
Gravatar

#43 Slettet Bruger [1789211425] 11 år siden

BN (42) skrev:
Men okay, mere detektiv-arbejde er altså hvad I savner.


For mit vedkommende, er det et spørgsmål om en udgave af Batman, der er mere tro mod tegneserierne og et af de aspekter er hans detektivevner.

Det er ikke kun et spørgsmål om at få en eller anden til at bygge nogle fine gadgets og bruge dem, men at være efterforskeren der finder det lille spor, som alle andre overser, der giver Batman den lille edge over alle andre, så han løser sagen. Med andre ord: at der er fokus på Batmans intelligens.

Og der er naturligvis ingen der mener, at han skal rende rundt og spille Sherlock Holmes i tre film, men over tre film, skulle der nok være plads til at presse lidt af det ind og mit indtryk af trilogien er, at hjernen i foretagnet er Lucius Fox, ikke Batman.

Og hvis du vil tale om latterligt, så har du jo allerede skudt Batman i sænk, uanset hvordan du vender og drejer det, fordi det er vel mindst ligeså latterligt, at en mand render rundt i et stramt, sort kostume og tæver forbrydere, som det er at en mand render rundt i et stramt, sort kostume og opklarer forbrydelser.

Et andet aspekt er, at Batman bekæmper ikke kun organiseret kriminalitet og når det forsvinder, tager han på en lille ferie og tramper rundt i sit hus med stok. En af de mest fundamentale dele af Batmans psyke er, at han nærmest er overmenneske, kan nedkæmpe dusinvis af små fisk, hvilket han også gør og grunden til at han gør det er fordi han forældre blev dræbt af en "lille fisk". Jeg ved godt, at Nolan har forsøgt at dreje den en smule med samtalen mellem Wayne og Rachel i "Begins", men det bringer mig bare tilbage til pointen: en Batman der er mere tro mod tegneserierne.

Batman bekæmper gadekriminalitet, herunder narkohandlere, voldsmænd, tyve og alle de andre helt dagligdags forbrydelser der sker i Gotham og det stopper han ikke med, selvom han bliver jaget af politiet.

Og jeg kunne sagtens komme med flere eksempler, også på hvordan Nolan, ligesom Burton, har misforstået figuren, men min ene finger kom i klemme under træning i dag, så den trænger til lidt hvile, så den stopper med at være blå og hævnet.
Gravatar

#44 Kochie 11 år siden

#43: Jeg synes, tanken om en Batman, der er mere tro mod tegneserierne er lige fremragende som enhver idé om en Batman, der er noget helt andet end den Batman, Nolan lavede. Det var en fremragende triologi og et interessant syn på Batman, men det er set, og der er jo masser tilbage at tage fat på.

Jeg har lige læst Under the Hood og set Under the red Hood, og begge dele gav mig lyst til at se mere til Batmans forhold til sine sidekicks. Jeg aner ikke, om det er muligt at filmatisere, uden det bliver freaky, men man har jo lov at drømme.
Gravatar

#45 PredatorX 11 år siden

nwinther (20) skrev:
og lavede end endnu federe batman-triologi.


Hvornår er der blevet lavet sådan én???
thecleansing.net : you call we kill
Gravatar

#46 BN 11 år siden

utyske (43) skrev:
Og hvis du vil tale om latterligt, så har du jo allerede skudt Batman i sænk, uanset hvordan du vender og drejer det, fordi det er vel mindst ligeså latterligt, at en mand render rundt i et stramt, sort kostume og tæver forbrydere, som det er at en mand render rundt i et stramt, sort kostume og opklarer forbrydelser.


Ja jo ... men min pointe er, at en selvtægtsmand i sagens natur gør noget ulovligt (selvtægt), hvorfor en eller anden slags maskering giver god mening, ikke mindst hvis den skræmmer folk ... hvorimod detektiv-arbejde i sig selv ikke kræver maskering, men en licens eller autorisation af en slags. At tale om "verdens bedste detektiv", når det gælder en hårdtslående, gadget-storforbrugende og flagermus-klædt selvtægtsmand, synes jeg virker som en gang genre-rod, hvor image/fremtoning og adfærd virker lidet detektiv-agtigt. Derfor er jeg personligt glad for, at den del er kraftigt nedtonet grænsende til det ikke-eksisterende i Nolans trilogi.

utyske (43) skrev:
En af de mest fundamentale dele af Batmans psyke er, at han nærmest er overmenneske


Dette er helt klart et aspekt, jeg ikke ville bryde mig spor om. Jeg foretrækker den til tider svage/knækkede og tvivlende Batman/Bruce Wayne i Nolans film.

utyske (43) skrev:
Og jeg kunne sagtens komme med flere eksempler, også på hvordan Nolan, ligesom Burton, har misforstået figuren


"misforstået"? Tror du ikke, han og broderen blot har fortolket ham og helt bevidst fulgt deres egne ideer?

utyske (43) skrev:
en udgave af Batman, der er mere tro mod tegneserierne


Tak for uddybningen af, hvad det er for ting, du gerne så brugt eller taget med i et kommende reboot. Jeg under dig gerne en Batman, der passer til dine ønsker, og som er mere tro mod tegneserierne. Jeg HAR fået min, og ved du hvad, lad os bare sige, det er din/jeres tur den her gang. :-)

Man kan jo altid håbe, at det er den vej de går med rebootet.
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/
Gravatar

#47 Slettet Bruger [1789211425] 11 år siden

BN (46) skrev:
"misforstået"? Tror du ikke, han og broderen blot har fortolket ham og helt bevidst fulgt deres egne ideer?


Nej, jeg mener præcis hvad jeg skriver. :)
Gravatar

#48 Ispep 11 år siden

utyske (43) skrev:
Nolan, ligesom Burton, har misforstået figuren


Jeg tror nu ikke de har misforstået den. De har gjort det på deres måde og taget nogle friheder (hvilket for mig intet gør). Burton mere end Nolan. Hvor er det du mener Nolan har misforstået batman?
Gravatar

#49 Jack Slater 11 år siden

#10

For mig, er det eneste logiske skridt og det mest acceptable skridt ifht. endnu en batman-film, at lave en film over Frank Millers "The Dark Knight Returns"

Gerne med Sylvester Stallone som batman (nu da Clint Eastwood er blevet for gammel) og meget gerne med Zack Snyder som instruktør!
Gravatar

#50 Alex- 11 år siden

Jack Slater (49) skrev:
#10

For mig, er det eneste logiske skridt og det mest acceptable skridt ifht. endnu en batman-film, at lave en film over Frank Millers "The Dark Knight Returns"

Gerne med Sylvester Stallone som batman (nu da Clint Eastwood er blevet for gammel) og meget gerne med Zack Snyder som instruktør!


Også det eneste acceptable efter mit hoved, da den film kunne blive så meget anderledes.

Vil dog slet ikke dele interessen omkring at bruge Sylvester Stallone til den rolle, aldrig i livet! :P Havde dog også selv håbet på Clint Eastwood, men ja det er nok ved at være for sent desværre. :/
En film over The Dark Knight Returns med snyderen i stolen kunne blive fabelagtigt.

Skriv ny kommentar: