Fans af de joviale junkies Harold og Kumar vil nok kunne huske, da en lige så stenet Neil Patrick Harris gjorde sin første entré i “American High”. Harris’ optræden var så populær, at han også fik en bitte birolle i “Harold & Kumar: Flugten fra Guantanamo Bay”, og nu kan skuespilleren snart skeje sig ud i endnu en tåget cameo i “A Very Harold & Kumar Christmas”.

Se også: Neil Patrick Harris bekræftet i tredje “Harold & Kumar”.

How I Met Your Mother”-stjernen har nemlig afsløret, at han vil afsløre en noget mørkere side af sig selv, som vi ikke tidligere har set, i den kommende films ellers så humørfyldte højtid. Harris vil nemlig ikke længere nøjes med at være den skæve kvindebedårer – denne gang indtager han scenen i et familiært jule-program, mens han er høj på kokain.

Harris kunne ydermere fortælle, at det vil blive en fantastisk film med flere “tilslørede” øjeblikke, så vær klar, når Harold og Kumar får fingre i mere tjald, flere svampe og flere promiskuøse kvinder omkring juletid.

Se også: ”Harold & Kumar”-skabere instruerer “American Pie 4″.



Vis kommentarer (2)
Gravatar

#1 Slettet Bruger [2682085113] 13 år siden

Undrede mig lidt over hvordan jeg kunne have overset filmen "American High" indtil jeg fandt ud af at det bare var "Harold & Kumar Go to White Castle".
Danske titler, I forvirrer mig.
PLEASE DELETE THIS ACCOUNT!
Gravatar

#2 Nicki52 13 år siden

Finder Harold og Kumar filmene de mest ligegyldige film jeg har set. Ad!
"I haven't told you everything..." Sophia Maguire fra "The Event"

Skriv ny kommentar: