Endelig var der en positiv “Deadpool 2”-historie, da vi i går kunne fortælle, at optagelserne til den ventede sequel begynder til januar. Men det holder ikke. De mange problemer forsinker nu anden omgang med “Deadpool”.
Se også: Efter instruktør-ballade: “Deadpool 2”-optagelserne begynder til januar
Det er Collider, der nu skriver, at “Deadpool 2” bestemt ikke begynder at optage i Vancouver til januar. Eller marts for den sags skyld, som tidligere har været fremme som begyndelsen på optagelserne.
For Fox-Marvel må først vente på en instruktør – hvor “John Wick”-instruktøren David Leitch stadig er favorit – der så skal give sin input til manuskriptet, måske skal det omskrives og først derfra begynder den ny instruktør at samle sit hold.
Derfor er det nu sikkert, at “Deadpool 2” bliver forsinket, hvilket muligvis bringer den ellers forventede 2018-premiere i farezonen.
#1 Juiceren 8 år siden
Deadpool 2 SKAL være epic !
#2 Geekalot 8 år siden