Som erstatning for Mikkel Munch-Fals, der stoppede som anmelder på DR 2 Premiere for at lave sine egne film, har DR 2 valgt en roterende flok folk fra filmbranchen, der hver uge får til opgave at anmelde deres kollegaers film. Det skriver Politiken.dk.

Første anmelder, når Premiere åbner op for en ny sæson på mandag, bliver instruktøren Christoffer Boe (“Offscreen”), som skal vurdere ugens film og uddele stjerner.

I de efterfølgende uger vil man kunne se folk som Wikke & Rasmussen, instruktørerne Lotte Svendsen, Lone Scherfig og Søren Fauli, produceren Regner Grasten samt skuespillerne Tomas Villum Jensen, Nicolas Bro og Sofie Lassen-Kahlke agere anmeldere.

Til spørgsmålet, om man ikke er bange for, at noget af skarpheden går fløjten, når anmelderne skal anmelde film, som deres kolleger har part i, svarer programredaktør på DR 2 Peter Gren Larsen ifølge Politiken.dk:

”Det bliver et kardinalpunkt. Men vi håber på, at de går til biddet. Og at det i hvert fald bliver synligt, hvis ikke de gør det.”

Se også: Mikkel Munch-Fals forlader DR2 Premiere.



Vis kommentarer (53)
Gravatar

#21 Tommy Kristensen 14 år siden

Min umiddelbart første tanke var at det var en dum idé - men da jeg så ville begrunde det, så kunne jeg egentligt ikke se hvorfor det skulle være netop det.

Premiere har hele tiden været et program med kant og en anden indgangsvinkel, og på ingen måde et traditionelt filmmagasin, og jeg finderdet er forfriskende, at de har taget det et skridt videre. Jeg kan få mine anmeldelser alle mulige andre steder. Der er et hav af aviser, sites og tv-magasiner - men jeg kunne egentligt godt tænke mig at se "fagfolks" holdninger til andres film, eller bare noget der ikke er magen til alt det andet man får serveret overalt. Det er sgu efterhånden ved at være lidt tørt og konservativt. Flere af gæsterne er bestemt ikke kendt for at rygklappe og forsøde deres meninger, så jeg tror det kan blive interessant.

Som jeg har forstået det, så er der vist nogle ret frie tøjler til gæsterne, og det lød på Boe som om at han udover at kigge på underholdningsværdien, også gerne ville kigge på andre værdier - og få hjælp fra andre steder. Alene den tilgang gør at jeg at jeg finder konceptet ret interessant.
Gravatar

#22 Tommy Kristensen 14 år siden

Det kan lige tilføjes, at programmet har snigpremiere online allerede fredag på DRs site.
Gravatar

#23 Petrescu 14 år siden

Fantastisk idé. Ihvert fald for visse mennesker: De film som Søren Fauli, Regner Grasten, Tomas Villum Jensen og Sofie Lassen-Kahlke giver en lav score, vil jeg fluks tage ind og se.
Derimod vil jeg aldrig så meget som overveje at se en film på tv som de har sagt god for. Dertil har disse mennesker et for lavt bundniveau, både professionelt, men også personligt i forhold til hvordan de fremstiller dem selv.
Gravatar

#24 Lord Beef Jerky 14 år siden

For folk der seriøst interesserer sig for film, kan man sgu da ikke andet end at undre sig. Rygklapperi kommer der sikkert masser af, men man kunne også forestille sig at når de pågældende på det tidspunkt de anmelder, samtidig er hyret af et specifikt filmselskab/distributionsfirma, er de automatisk en anelse mildere ved de film der kommer der fra. For resten af massen, er det en masse kendte ansigter, der pludselig kommer ind i et meget kedeligt erhverv (for dem), og populisme er jo for den del af befolkningen, blandt de vigtigste begreber i menneskets historie. Sammenligningen tidligere med at Microsoft skulle anmelde deres egne produkter er jo spot on! Meget sær idé, men hvad fanden? Det handler jo om seer-tallet.
"Avatar blev skrevet flere år før Pocahontas, og dermed (forhåbentlig indlysende) også før Irak krigen"
Gravatar

#25 Tommy Kristensen 14 år siden

#23: Okay, så hvis Fauli eller Grasten siger, at de synes alle skulle tage ind og se enten Holmes, An Unlikely Weapon, Lovely Bones eller en anden film som de bare synes leverer varen - så vil du vælge at være så snæversynet ikke at se filmen - bare fordi at du ikke kan li' dem. jo jo - danskheden længe leve...
Gravatar

#26 Lord Beef Jerky 14 år siden

#25 har fat i noget, men jeg tror egentligt bare at #23 lavede lidt sjov. Det håber jeg da i hvert fald.
"Avatar blev skrevet flere år før Pocahontas, og dermed (forhåbentlig indlysende) også før Irak krigen"
Gravatar

#27 tranberg 14 år siden

Jesus Krispies, et latterligt koncept!
Munch-Fals var upopulær, men i det mindste havde han forstand på films.
Hvad kan Sofie Lassen-Kalchkhce fortælle mig om Inglourious Basterds .. ?
"Jaeh, øh ... den er sjov! haha! og meget voldelig = wha! ..... og ... den er sjov!!!"

BS
The end is closest to the beginning
Gravatar

#28 frahm-2 14 år siden

Jeg synes at problemet er, at der ikke vil være en konsekvent linje i programmet. Uden en fast anmelder, er det svært at sige om man er enig eller ej og så bliver programmet bare en form for underholdning i stedet for kulturoplysning.

#27
var Munch-Fals upopulær? Jeg har da ikke hørt meget negativt om ham.
Se verdens bedste indiefilm online på indiemondo.com
Gravatar

#29 tranberg 14 år siden

#28
Så skulle du have fulgt med i debatten herinde omkring nyheden om, at han gik af.
The end is closest to the beginning
Gravatar

#30 Fynboen 14 år siden

Tommy Kristensen (21) skrev:
Min umiddelbart første tanke var at det var en dum idé - men da jeg så ville begrunde det, så kunne jeg egentligt ikke se hvorfor det skulle være netop det.

Premiere har hele tiden været et program med kant og en anden indgangsvinkel, og på ingen måde et traditionelt filmmagasin, og jeg finderdet er forfriskende, at de har taget det et skridt videre. Jeg kan få mine anmeldelser alle mulige andre steder. Der er et hav af aviser, sites og tv-magasiner - men jeg kunne egentligt godt tænke mig at se "fagfolks" holdninger til andres film, eller bare noget der ikke er magen til alt det andet man får serveret overalt. Det er sgu efterhånden ved at være lidt tørt og konservativt. Flere af gæsterne er bestemt ikke kendt for at rygklappe og forsøde deres meninger, så jeg tror det kan blive interessant.

Som jeg har forstået det, så er der vist nogle ret frie tøjler til gæsterne, og det lød på Boe som om at han udover at kigge på underholdningsværdien, også gerne ville kigge på andre værdier - og få hjælp fra andre steder. Alene den tilgang gør at jeg at jeg finder konceptet ret interessant.


Hmm... glimrende indlæg, som fik mig til at genoverveje mine egne forbehold imod konceptet. Tror jeg giver det en chance...
Diplomacy is the art of saying "Nice doggie" until you can find a rock.

Skriv ny kommentar: