Warner Bros. har udsendt endnu en trailer til den kommende festbombe “Project X”, der har Thomas Mann, Oliver Cooper og Jonathan Daniel Brown i hovedrollerne som tre overgearede festaber.
“Project X” omhandler en gruppe teenagere og deres forsøg på at afholde og dokumentere den ultimative fest. Filmen følger derved den for tiden populære hjemmekamera-stil, der også er brugt i film som “Cloverfield” og “Paranormal Activity”.
Reklamefotografen Nima Nourizadeh får sin spillefilmsdebut med “Project X”, der er produceret af Todd Phillips (“Tømmermænd i Vegas”).