Efter de sidste par dages nye tv-spots har 20th Century Fox nu udsendt en ny lang trailer til den kommende, femte film om New York-betjenten John McClane, der bærer titlen “A Good Day to Die Hard”.
I “A Good Day to Die Hard” må John McClane rejse til Moskva for at overtale politiet til at løslade sin søn, der er kommet i problemer i vodkaens hjemland. Det viser sig dog hurtigt, at tingene er mere komplicerede end som så, og snart bliver terrorister indblandet. Heldigvis er McClane-æblet ikke faldet langt fra stammen, og far og søn må nu slå sig sammen for at holde hinanden i live.
Mens Bruce Willis som altid spiller John McClane, så medvirker også Jai Courtney som sønnen Jack, mens skurken spilles af tyske Sebastian Koch. Også Amaury Nolasco og Cole Hauser er at finde på rollelisten, og sidst, men ikke mindst, vender Mary Elizabeth Winstead tilbage som datteren Lucy.
Filmen, der er instrueret af John Moore (“Max Payne”) ud fra et manuskript af Skip Woods (“X-Men Origins: Wolverine”), lander i biograferne 14. februar.
#1 Patriarch 11 år siden
#2 Arnull 11 år siden
#3 patrickjane 11 år siden
#4 Mr. Kiwi 11 år siden
#5 Ispep 11 år siden
Nej der er stadig intet nyt om ratingen.
#6 birddog 11 år siden
#7 Mr. Kiwi 11 år siden
#8 Kokken 11 år siden
#9 soif 11 år siden
www.frontier-film.dk
#10 Ispep 11 år siden
http://www.thehollywoodnews.com/2013/01/13/confirm...